Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Skadet bil?

Sådan gør du

Guide: Sådan gør du ved skade på bil

Uheldet er ude, og skaden er sket; kofangeren er revnet, bilkabulen skinner som en bums på en teenage-pande, ridserne er dybe, eller hele bilen er krøllet sammen. Men hvem anmelder, og hvad gør du?

Du ringer til Autohuset Vestergaard, som guider dig gennem dit skadesforløb.

For når din bil bliver skadet, så står du i en situation, du på ingen måde har lyst til at være en del af. Adrenalinen pumper derudaf, mens tankerne flyver vildt omkring; hvor galt det kunne være gået, og mon nogen er kommet til skade for blot at nævne et par. For at sige det mildt, så tænker du måske ikke klart, og det kan føles uoverskueligt i øjeblikket.

Hvis der er nogen, der er kommet til skade ved uheldet, er det vigtigste naturligvis straks at undersøge, om de har brug for hjælp og i så fald tilkalde hjælp. Når skaden er begrænset, kan du kontakte dit autoriserede værksted, og husk på, at Autohuset Vestergaard altid gerne vil hjælpe dig.

Gør dette ved skadet bil:

Undersøg om der er personer, der er kommet til skade

Begræns evt. skaden

Ring til Autohuset Vestergaard skadecenter

Følg vores anvisninger 

Vi laver skader ligegyldigt hvilket forsikringsselskab du har

Hjælp min bil har fået en skade

Vi dækker det meste af Danmark, så kontakt os og vi hjælper dig igennem hele forløbet.

Vælg autoriseret skadecenter

Står du med en bukket kofanger og ridser hele vejen hen af siden på din bil, så kan det være rart at tale med nogen, der kan sige noget om, hvor galt det faktisk står til. Usikkerheden er ubehagelig, og spørgsmålene hober sig op; kommer jeg nu til at stå uden bil, hvor længe, og ikke mindst hvad kommer det til at koste mig?

Derfor tilbyder Autohuset Vestergaard altid, at du kan komme ud på et af vores skadecentre med din bil og blive tilset af en af vores teknikere, så du kan få ro i maven og finde ud af, at vi tager os af din bil, så den igen kommer i tip top-stand.

For når du vælger Autohuset Vestergaard, så er du garanteret, at bilen bliver repareret efter de nyeste forskrifter fra importørerne. For mens biler bliver mere sikre år for år, stilles der også større krav til reparationer for at værne om sikkerheden.

»Sensorer og karrosseriet er i en helt anden liga end før i tiden. Repareres en bil forkert, så risikerer du i værste fald, at den krøller fuldstændig sammen i det tilfælde, at du er involveret i et nyt uheld,« siger Anders Rasmussen (Skadechef)

Behov for vejhjælp?

Hvis du har brug for din vejhjælp i Danmark eller udlandet, finder du bl.a. oversigt over telefonnumre her:

Læs mere og find telefonnummer

Når du står midt i uheldet

Ifølge FDM er det helt unødvendigt at afgøre på stedet, hvem der var skyld i uheldet. Det er noget, som forsikringsselskabet afgør ud fra parternes beskrivelse af forløbet – upåvirket af, om den ene part mener, at den anden har påtaget sig skylden for uheldet.

Træk vejret og fokusér på at begrænse skaden, få kontaktoplysninger og information på plads og skaf eventuelle vidner – der er ingen grund til at kaste sig ud i en hidsig diskussion om, hvem der bærer skylden på stedet.

Anmeld skade

Når du har talt med dit autoriserede værksted, skal du også anmelde skaden hos dit forsikringsselskab. Selvom vi gerne ville, så kan vi grundet de nye GDPR-regler ikke anmelde din skade. Det skal du altså selv gøre, enten på dit forsikringsselskabs hjemmeside eller ved at ringe til forsikringen.

Frit værkstedsvalg

I Danmark har du som hovedregel frit værkstedsvalg; det er altså dig og alene dig, der vælger, hvilket skadesværksted du vil have repareret din bil hos. Så når forsikringen henviser dig til en for dig ukendt mekaniker, kan du sagtens insistere på, at du gerne vil have din bil på Autohuset Vestergaards værksted.

Ring til Autohuset Vestergaard som det første, så sørger vi for, at der bliver taget hånd om din skade, og vi guider dig gennem hele forløbet, så du får en rigtig god oplevelse.

Når du vælger Autohuset Vestergaard, så er det en forsikring af, at du har valgt et autoriseret værksted, som arbejder efter bilmærkernes nyeste forskrifter og udelukkende bruger originale reservedele. Derfor kan vi garantere, at din bil er lige så sikker, som før den blev skadet, når den bliver udbedret hos os.