Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

31.03.2021

Emne:

Nye biler

Volvo XC60 bliver mere intelligent end nogensinde før

Den populære SUV Volvo XC60 får nu nye opgraderinger i forbindelse med det årlige modelskrifte. Nyt infotainment-system, et opdateret eksteriør, nye læderfri interiørmuligheder er bare nogle af de nye ting.

Nyt infotainment-system

Den populære SUV Volvo XC60 får nu nye opgraderinger i forbindelse med det årlige modelskrifte. Nyt infotainment-system, et opdateret eksteriør, nye læderfri interiørmuligheder er bare nogle af de nye ting.

Den største nyhed, må være, at XC60 fra modelår 22 får Volvo Cars’ nye infotainment-system, der er udviklet sammen med Google og baseret på Android Automotive. Det nye infotainment-system kommer med en ny og brugervenlig grænseflade med adgang til applikationer og tjenester fra Google. XC60 leveres med en ny digital servicepakke, der giver adgang til Google-apps og -tjenester såsom Google Maps, Google Assistant og indbyggede applikationer via Google Play.

Volvo Car Group er den første virksomhed, der går sammen med Google for at skabe et integreret infotainment-system baseret på Android, hvor tjenester og applikationer fra Google er integreret i bilen. Den fuldelelektriske XC40 Recharge er den første Volvo-model, der bliver leveret med systemet.

Volvos bedst sælgende model

XC60 har været en bestseller for Volvo globalt set i en årrække. I perioden 2009 til 2020 er der solgt 1,68 millioner af slagsen over hele verden. Den populære SUV har også været en bestseller i Danmark i mange år. I alt er der registreret 7700 XC60-modeller i Danmark siden 2009.

Alene i 2020 blev der solgt næsten 200.000 XC60'ere over hele verden, og modellen tegnede sig for 29 procent af det samlede Volvo-salg. I Danmark blev der registreret 1215 XC60'ere i 2020, og indtog dermed 3. pladsen over bedst sælgende Volvo-modeller sidste år.

De største ændringer i den nye, opgraderede version af XC60 har fundet sted inde i bilen. Men Volvo Cars’ designere har også foretaget ændringer i bilens udvendige design med et nyt frontgitter, ny forkofanger, nye udvendige farver og fælge. XC60 kommer nu også med nye interiør-materialer og nye læderfri alternativer.

Salgsstart for modelår 22 bliver i foråret 2021, og de vejledende priser vil blive annonceret tættere på salgsstart. Produktionen starter i slutningen af maj.