24.11.2020

Volvo Cars udfører den hidtil mest ekstreme kollisionstest fra 30 meters højde

10 nye Volvo-biler i frit fald

PRESSEMEDDELELSE FRA VOLVO

10 nye Volvo biler i frit fald, i en ny og banebrydende kollisionstest. Volvo Cars sender dem ud fra hele 30 meters højde. Det hele for at hjælpe redningstjenesten i deres arbejde med at redde liv.

Redningstjenesten får her mulighed for at forberede sig på ethvert tænkeligt kollisionsscenarie, og simulere de kræfter, der er på spil i de mest ekstreme sammenstød. Volvo Cars er gået til nye yderligheder i sikkerhedens navn. For første gang nogensinde sender Volvo Cars derfor 10 nye Volvo-biler i frit fald fra 30 meters højde.

Med frit fald metoden, gøres det muligt at simulere nogle af de skader, der opstår i de meste ekstreme kollisionsscenarier. F.eks. enkeltbilsulykker med meget høj hastighed, hvor en bil rammer en lastbil med høj hastighed, eller i ulykker hvor en bil bliver ramt fra siden.

I sådanne ekstreme situationer er personer inde i bilen, med stor sandsynlighed i kritisk tilstand. Derfor er den højeste prioritet at få dem ud af bilen og til et hospital så hurtigt som muligt ved hjælp af hydrauliske redningsværktøjer kendt i branchen som ’Jaws of Life’ (”livets kæber”). Specialister taler ofte om den første afgørende time, hvor de skal få de tilskadekomne sikkert ud af bilen og få dem bragt til hospitalet.

Tæt samarbejde med Redningstjenesten

”Vi har arbejdet tæt sammen med den svenske redningstjeneste i mange år,” udtaler Håkan Gustafson, Seniorforsker hos Volvo Cars’ Traffic Accident Research Team. ”Det er fordi vi har ét og samme mål, nemlig at gøre vejene sikre for alle. Vi håber naturligvis ikke, at nogen kommer ud for denne type ulykker, men ikke alle ulykker kan undgås. Det er derfor ekstremt vigtigt, at der findes afprøvede metoder til at redde liv i selv de mest alvorlige ulykkesscenarier”.

Alle fund fra sammenstødene og de efterfølgende undersøgelser bliver samlet i en omfattende forskningsrapport. Ambitionen er, at denne rapport vil blive gjort bredt tilgængelig, så redningsarbejdere kan bruge resultaterne i det videre redningsarbejde.

Det syntes vores kunder