Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

10.02.2020

Emne:

Nye biler

Varebiler fra Ford kan nu også køre på madolie

100 procent biobaseret brændstof er nu godkendt af Ford til at kunne benyttes i alle Ford Transit-varianter med 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor.

Fords varebiler kan køre på madolie

Den fossilfrie HVO100-diesel sælges på udvalgte tankstationer i Danmark

100 procent biobaseret brændstof er nu godkendt af Ford til at kunne benyttes i alle Ford Transit-varianter med 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor. Den bæredygtige diesel består hovedsageligt af reststoffer fra bl.a. vegetabilsk madolie.

På engelsk forkortes den bæredygtige og fossilfrie diesel til HVO (hydrotreated vegetable oil). Sammenlignet med fossil diesel kan denne type brændsel bidrage til store forbedringer i luftkvaliteten. Bare CO2 udslippet kan reduceres med op til 90 procent i biler, der kører på ren biodiesel, da brændstoffet hverken indeholder svovl eller ilt.

”Det kan måske lyde lidt surrealistisk at anvende et brændstof lavet af resterne fra bl.a. madolie, men fossilfri biodiesel er en reel måde at bidrage til et bedre klima på,” udtaler Hans Schep, direktør for varebiler hos Ford Europa.

Virksomheder rundt om i Europa indsamler i dag allerede store mængder af brugt madolie fra restauranter, køkkener og skoler. Europa-Kommissionen har med EU-projektet RecOil forsøgt at udbrede indsamlingen af brugt madolie til også at omfatte private husstande for dermed at fremme produktionen af den bæredygtige diesel.

Få en lettere motorstart i koldt vejr

Med HVO starter biler lettere i koldt vejr, dette grundet at HVO indeholder ikke-spiselig fiskeolie og animalsk fedt.

HVO er testet grundigt af Ford i deres 2,0-liters EcoBlue-dieselmotorer for at sikre, at anvendelsen ikke kræver motorændringer. Også serviceintervallet vil være upåvirket af det nye brændsel, og den er derfor godkendt til brug i samtlige af Fords varebiler med den nævnte dieselmotor, herunder 2-tons Transit, Transit Custom og Tourneo Custom.

Den fossilfrie HVO100-diesel sælges på udvalgte tankstationer i Danmark.

Læs mere her