Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

11.03.2020

Emne:

Nye biler

Fords nye varebiler giver dig mindre parkeringsstress

Få hjælp til at parkere din Transit med nye teknologier fra Ford.

Ny teknologi i Ford varebiler, hjælper dig med at parkere i små parkeringsbåse

Hvis man er i et trangt og travlt område og skal parkere sin varebil, kan man nemt få sin sag for. Men den nye Ford Transit og Transit Custom hjælper dig heldigvis.

Teknologien i den nye Transit og Transit Custom hedder Active Park Assist og fås i de to modeller fra 2019 og efter. Systemet hjælper med at finde en passende parkeringsplads og styrer derefter varebilen ind i båsen ved hjælp af 12 fintfølende sensorer rundt om hele bilen – det eneste føreren skal gøre, er at tage sig af koblingen og bremsen imens.

Parkeringssystemet Active Park Assist hjælper med de vertikale parkeringer og parallelparkeringer. Denne teknologi kan faktisk hjælpe med at klemme varebilen ind i en parkeringsbås, der kun er 80 cm længere end bilen i alt.

Ikke nok med det, så følger en vifte af yderligere parkeringsteknologier med, der alle giver ekstra overblik. Det gør det dermed væsentligt lettere at manøvrere bilen ud af en parkeringsplads igen. Teknologierne inkludere:  

Park-Out Assist, der styrer bilen ud af parkeringsbåsen selv, mens føreren betjener kobling og bremse.

Cross-Traffic Alert, der scanner for modkørende køretøjer og bløde trafikanter, når man er ved at bakke ud af en parkeringsbås.

Side-Sensing System, der ved lav hastighed giver lydlig og visuel advarsel om nærliggende parkeringshindringer.

Vidvinklet bak- og frontkamera, der giver bedre overblik ved både parkering og kørsel. Bakkameraet er placeret højt på bilen over de bagerste varerumsdøre, så udsynet også bevares, når man bakker med varerumsdørene åbne.

Førende på varebiler i både Europa og Danmark

Sidste år opnåede Ford sit bedste salgsresultat på varebiler i Europa i 25 år*, der samtidig markerede Fords femte år i streg som europæisk markedsleder på varebiler.

I Danmark er Ford fortsat førende på varebiler. Markedsandelen lød i 2019 på 24 procent. Dette er Fords sjette år i streg som markedsleder på varebiler herhjemme.

Prisvindende hybridvarebil i fremtiden

Ford varebilers nye generation er udviklet til fortsat at holde de erhvervsdrivende godt kørende i det moderne arbejdsliv med omfattende optimeringer i den nye 2-tons Transit og den nye Transit Custom Plug-in Hybrid og lige netop Transit Custom Plug-in Hybrid blev for nylig kåret til International Van of the Year 2020. Den bliver lanceret i Danmark til sommer og den kan bl.a. køre 43 km på ren el (48 km ved bykørsel) målt efter den nye og strengere WLTP-norm.

Den nye generation 2-tons Transit er forbedret i på flere fronter. Med i alt 4600 opgraderede komponenter og avancerede drivlinjeoptimeringer, der bl.a. bidrager til større nyttelast, bedre brændstoføkonomi og skarpere køreegenskaber. Ford Transit fås allerede i Danmark.

* Baseret på de seneste årlige data t.o.m. december 2019. Ford Europas samlede salgsresultater inkluderer salg fra organisationens 20 europæiske markeder, der tæller Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige, Schweiz og Østrig.

Læs mere her