25.05.2022

Scenic Vision symboliserer fremtidens Renault

Renault Scenic Vision konceptbil

Renaults action plan henimod en bæredygtig udvikling, ses i Renault Scenic Vision, som er mere end en konceptbil. Det udvendige design viser tydeligt, hvordan den kommende C- segment bil fra Renault kommer til at se ud.

For to år siden lancerede Luca de Meo – som er CEO i Renault Group- sin ambitiøse Renaulution strategi. Renault skal væk fra at være drevet af volumen og derimod være en virksomhed, der er teknologidrevet og som har fokus på bæredygtighed i alle led med det klare mål, at være CO2 neutral i Europa i 2040. Og dermed det grønneste bilmærke i Europa.

På den internationale konference - ChangeNOW i Paris viste Renault så det konkrete eksempel frem. Nemlig Scenic Vision konceptbil.

Udefra viser Scenic Vision, hvordan Renaults kommende 100 % elektrisk drevne familiebil i C segmentet kommer til at se ud, når den rammer de europæiske markeder i 2024. Indvendig springer vi yderligere mindst seks år frem i tiden, hvor teknologi og innovationer vil være med til at fremme en mere bæredygtig produktion og brug af biler.

100 mio. elbiler i 2030

Fra Renault er genbrug og genanvendelse en af nøgleordene i den fremtidige produktion. Efter endt brug kan stort set alt fra bilen genanvendes. Sæderne er lavet af et materiale, der gør at man ikke skal skille dem ad i enkeltdele før de genanvendes.
Og kigger man på batterierne har de også et liv efter at have været i elbilen. Estimater peget på, at andelen af elbiler på de europæiske veje stiger fra 10 mio. i 2022 til 100 mio. i 2030. Renault har allerede lang erfaring med second life på batterier, hvor de genanvendes i en lang række sammenhænge (food trucks, batterier derhjemme, ombygget til elscootere etc.)
Med Renault Scenic Vision vil man med en skabe en bil, der har et CO2 aftryk, der er 75 % mindre i produktion og brug end konventionelle elektriske biler.

Renault Scenic Vision - Tekniske specifikationer
Længde: 4490 mm
Bredde: 1900 mm
Højde: 1590 mm
Akselafstand: 2835 mm
Hjulstørrelse: 21 tommer
Vægt: 1700 kilo
Motor: 160 kW
Brændselscelle: 16 kW
Batteri: 40 kWh

LÆS HELE NYHEDEN

Det syntes vores kunder