Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

16.09.2021

Emne:

Nye biler

Mazda CX-5 2022 får nyt skarpt design

De nye opdateringer på Mazda CX-5 2022 ses tydeligt ved det nydesignet frontparti, en markant ny lygtegrafik for og bag, nye funktioner som Mazda Intelligent Drive Select og en yderligere forbedret køredynamik.

Mazda opdaterer CX-5

Mazda giver sin rummelige og dynamiske familie-SUV, CX-5, en større opdatering og et nyt iøjnefaldende design. Den nye front på Mazda CX-5 2022 er mere tredimensionel og har en kantet udformning af kølergrillen. De nye ændringer ses også ved den såkaldte signaturvinge, ligesom stødfangerne for og bag har fået en ny udformning. Udover dette har for- og baglygterne fået en ny markant lyssignatur og farvepaletten udvides med en ny metallakering, Zircon Sand. Derudover kommer der tre helt nye modelvarianter, CX-5 Newground, CX-5 Homura og CX-5 Luxury, der hver har sin unikke karakter.

CX-5 Newground er designet med en aktiv livsstil i tankerne. Den har dekorative beskyttelseslister nederst på forreste og bageste stødfanger samt på sidepanelerne. Sorte sidespejle, limegrønne elementer i kølergrillen samt tofarvede 19” aluminiumsfælge bidrager til et meget dynamisk udseende.

CX-5 Homura er for kunder, som ønsker en mere sportslig CX-5. Udvendigt skiller den sig ud ved, at både kølergrillen og signaturvingen har en blank sort finish.

CX-5 Luxury er modelprogrammets topmodel. Udvendigt er alle karrosseridele inklusive skærmkanterne lakeret i bilens farve, hvilket giver et endnu mere eksklusivt udseende.

Mazda CX-5 2022 har yderligere fået tilføjet nyt modelprogram, nyt udstyr samt ændringer og justeringer af karrosseriet, undervognen og sæderne for at gøre køredynamikken endnu bedre og for at forbedre kørekomforten. Det forventes, at de første biler kommer til Danmark i starten af 2022. Priserne kendes endnu ikke.

Læs pressemeddelelse