Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

24.07.2019

Emne:

Nye biler

Prisen på den nye Mazda CX 30 2019

Den helt nye Mazda CX-30 introduceres til priser fra 275.000 kr., når salget begynder i Danmark i september 2019.

Så er Mazda klar med priser på den nye CX 30 2019

Den helt nye Mazda CX-30 introduceres til priser fra 275.000 kr., når salget begynder i Danmark i september 2019. Til at begynde med vil to forskellige motorer være tilgængelige; En 2.0-liters Skyactiv-G benzinmotor med 122 hk og en 1.8-liters Skyactiv-D dieselmotor med 116 hk. I november 2019 udvides modelprogrammet med den revolutionerende, nye Skyactiv-X benzinmotor med 180 hk.

Mazda CX-30 er en helt ny SUV, der størrelsesmæssigt placerer sig mellem Mazda CX-3 og CX-5. Den dynamiske designstil kendes fra den nyligt lancerede Mazda3, men CX-30 er det mere praktiske og familievenlige alternativ med let indstigning, højere siddeposition, plads til fire voksne og et stort, let tilgængeligt bagagerum.

Usædvanligt meget standardudstyr

Som det også er tilfældet med Mazda3, er CX-30 usædvanligt veludstyret allerede fra billigste udstyrsvariant kaldet SENSE. Den har som standard head-up-display i forruden, navigation, full LED-forlygter (nær- og fjernlys), delvis digital instrumentering, adaptiv fartpilot, Apple CarPlay, infotainmentsystem med 8,8” split screen og meget mere. Hertil kommer et næsten komplet sikkerhedsudstyr med blandt andet automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, vejbaneassistent, blindvinkelalarm, fjernlysassistent og skiltegenkendelse.

Det næste udstyrsniveau, SKY, giver blandt andet adgang til udstyr som elektrisk betjent bagklap, 18” aluminiumsfælge, nøglefri adgang, bakkamera og varme i rattet.

Den bedst udstyrede model hedder Mazda CX-30 Cosmo, og i den får man yderligere avancerede sikkerhedsfunktioner. Mazda CX-30 Cosmo har også sort læderindtræk, elektrisk indstilleligt førersæde, et Bose® Sound System med 12 højttalere og et 360° kamera.

Alle versioner af Mazda CX-30 med Skyactiv-X-motoren er derudover som standard udstyret med adaptive full LED-forlygter med segmentinddeling og signaturlys, mørktonede bageste sideruder og bagrude, B-stolpebeklædning i piano black og rammeløst bakspejl.

Skyactiv-X fra november 2019

Fra november 2019 kan Mazda CX-30 leveres med den revolutionerende SKYACTIV-X-benzinmotor med 180 hk og de bedste egenskaber fra henholdsvis benzin- og dieselmotorer. Indtil da kan man vælge mellem en 2.0-liters benzinmotor, Skyactiv-G, med 122 hk og en 1.8-liters dieselmotor, Skyactiv-D, med 116 hk. De kan alle kombineres med en 6-trins manuel eller 6-trins automatisk gearkasse. Benzinmotorerne er udstyret med cylinderdeaktivering og et mildhybrid-system, der assisterer motoren i visse situationer og giver en næsten umærkelig genstart af motoren, når stop-/startsystemet er i funktion.

Priser på ny Mazda CX-30

Mazda CX-30 Skyactiv-G Motor: 2.0 122 hk Gear: 6-trins man.

Variant pris: SENSE 275.000 kr SKY 289.000 kr

Mazda CX-30 Skyactiv-D Motor: 1.8 116 hk Gear: 6-trins man.

Variant pris: SKY 301.000 kr COSMO 326.000 kr

Mazda CX-30 Skyactiv-X Motor: 2.0 180 hk Gear: 6-trins man.

Variant pris: SKY 322.000 kr COSMO 347.000 kr