Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

23.09.2021

Emne:

Nye biler

Ny Ford Fiesta kommer i 2022

I 2022 lander der en ny forbedret udgave af den yderst populære Ford Fiesta.

Ford udvikler på Ford Fiesta

Ford har netop løftet sløret for den nye Ford Fiesta, som forventes at lande i starten af 2022. Den nye Fiesta kommer med flere avancerede teknologier samt et helt nyt designudtryk. De 3 forskellige udstyrsvarianter Connected, Titanium og ST-line bliver nu endnu lettere at kende forskel på, med muligheden for at tilvælge nye farver, fælgdesign og detaljer i interiøret. 

Den nye Fiesta kommer i en kombination af en EcoBoost Hybrid 48-volts mild hybrid og EcoBoost benzinmotor. Den 1,0 liters EcoBoost hybrid-motor tilbydes med 125hk og 155 hk kombineret med en 6-trins manuel gearkasse. Den 125hk EcoBoost hybrid tilbydes også med en 7-trins Powershift dobbeltkobling automatisk gearkasse. 

Når du skal på tur i den nye Fiesta, kan du tilpasse din køretur ved vælge mellem de 3 forskellige køretilstande: Normal, Sport og Eco Drive. 

Fiesta ST

Den nye Fiesta kommer også som en ST variant - og den kan bl.a. fås i den modige farve "Mean Green". Den byder bl.a. på: 

  • Et drejningsmoment der er steget med 10%

  • LED-forlygter med matrix-teknologi 

  • Nye egenudviklede Ford-performancesæder med 14 justeringsmuligheder 

  • Sporty designdetaljer, fx i form af Chrystaline Grey-grill 

Nye avancerede teknologier i Fiesta 

Nogle af de nye teknologier i Fiesta er med til at hjælpe føreren med at forhindre eller afbøde virkningerne af eventuelle kollisioner med andre trafikanter. Det er bl.a. udstyr som Blind Spot Information System med Cross Traffic Alert og Active Braking, Lane-Keeping Aid og Precollision Assists med Active Braking.

Derudover er der også LED-forlygter med mulighed for avanceret Matrix-teknologi, som byder på en blændfri-funktion og også kan tilpasse forlygtelyset. Dette er med til at give en endnu bedre synlighed under udfordrende forhold. 

12,3" digitalt instrumentdisplay kan også blive en del af din nye Fiesta. Denne har førerassistance-teknologier som fx kan hjælpe med information om kørselsforhold eller visuelle eller lydbare advarsler med "Wrong Way Alert"-system.