Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

20.11.2020

Emne:

Nye biler

Den elektriske Mazda MX-30 har fået 5 stjerner

Den nye elbil fra Mazda har netop fået 5 stjerner i den seneste crashtest, som foretages af organisationen Euro NCAP.

5 stjerner til elektrisk Mazda

PRESSEMEDDELELSE FRA MAZDA

Den nye elbil fra Mazda har netop fået 5 stjerner i den seneste crashtest, som foretages af organisationen Euro NCAP. Det sker, efter at Euro NCAP endnu engang har hævet barren for at opnå de 5 stjerner ved blandt andet at indføre nye testprocedurer og ved at stille større krav til bilernes sikkerhedsudstyr og assistentsystemer.

Det er derfor også imponerende, at MX-30 opnår en score på hele 91%. Og det er fore evnen til at beskytte voksne passagerer i tilfælde af en kollision forfra eller fra siden. Det er det hidtil bedste resultat i denne kategori blandt de biler, der er testet efter de nye regler. Samtidig opnår den en flot score på 87% for sin evne til at beskytte børn i bilen.

Mazda MX-30 kan takke sin grundlæggende solide konstruktion og et stort udvalg af passivt og aktivt sikkerhedsudstyr for det gode resultat. 

Et særligt designelement på Mazda MX-30 er de såkaldte freestyle-døre, hvor de bageste sidedøre er hængslet i bagkanten og sammen med fordørene giver en meget stor åbning til kabinen. Den ukonventionelle dørkonstruktion har overraskende nok ingen negativ indflydelse på sikkerheden – hverken ved frontalsammenstød eller sammenstød fra siden, hvor MX-30 scorer maks. antal point.

Sikkerhedssystemernes omfang og funktion har stor betydning for om en bil kan opnå de eftertragtede 5 stjerner. Det er ikke nok, at en bil er god til at modstå de kræfter, der opstår ved en kollision. Med Mazda MX-30 mange sikkerhedssystemer, skal de hjælpe med at forhindre sammenstød med andre trafikanter, både bløde i form af fodgængere og cyklister, men også biler. Systemerne inkluderer blandt andet en adaptiv fartpilot, avanceret nødbremse med fodgængerregistrering, vejbaneassistent, skiltegenkendelse og blindvinkelalarm. De er vel at mærke standardudstyr i samtlige varianter af Mazda MX-30. Det samme er hele 10 airbags, der som noget nyt for Mazda inkluderer en airbag mellem føreren og forsædepassageren samt side-airbags ved bagsædet.