Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

08.09.2021

Emne:

Klima & Elbiler

Kia lancerer paneuropæisk ladetjeneste i Danmark

Med Kia Charge vil ejere af mærkets elbiler og plug-in-hybrider have adgang til det største ladenetværk i Europa. Som ejer vil du kunne nyde godt af én strømlinet løsning med betaling via et enkelt kort og en app.

KIA Charge - én konto til hele Europa

Kia Charge er en paneuropæisk integreret offentlig ladetjeneste, som gør det muligt for ejere af mærkets elbiler og plug-in-hybrider at have adgang til det største ladenetværk i Europa. De vil kunne nyde godt af én strømlinet løsning med betaling via et enkelt kort og en app. Dermed får Kia kunder adgang til mere end 200.000 ladepunkter, inklusive AC/DC-ladestik, i hele Europa.

Ved at tilmelde sig Kia Charge får brugerne adgang til ladepunkter tilhørende alle de største udbydere via én enkelt platform, hvilket gør opladning nemmere. Takket være eRoaming kan kunderne oplade deres bil i hele Europa, uden at det er nødvendigt at indgå yderligere aftaler med andre udbydere, eftersom alle betalinger klares via én samlet faktura hver måned. 

Med KIA Charge tilbyder KIA sine elbil- og plug-in hybrid kunder en særdeles omfattende offentlig ladetjeneste i hele Europa med eRoaming. eRoaming giver elbilister mulighed for at anvende en lang række ladestationer, uden at de skal indgå yderligere aftaler med andre udbydere. Særligt på længere køreture og på udenlandsture vil denne tjeneste give endnu mere komfort og ro i sjælen for Kias kunder.

Den nye opladningstjeneste giver adgang til et website, som samler alle de relevante informationer, herunder produktoplysninger, takster, kort over opladningsnetværket og kontoadministration. I tillæg hertil kan Kia Charge oplevelsen forbedres via iOS- og Android-apps, der giver mulighed for intelligent ruteplanlægning, som kan hjælpe brugerne til nemt at finde ladestationer, når de er nået frem til deres endelige destination, eller undervejs på ruten.

Der er mulighed for at opnå en fast lav pris på tværs af udbydere med et KIA Charge Advance abonnement til kr. 79,- om måneden. Alternativt kan du benytte Kia Charge Easy, uden månedligt abonnement, men med sessionsgebyr og variable kWh pris.

Herudover kan man købe et IONITY POWER abonnement for kr. 100,- om måneden og opnå en attraktiv kWh pris på IONITYs ladenetværk.

Samarbejdet omfatter Clever, IONITY og E-on i Danmark. Der er et aktiveringsgebyr på 49 kr. ved oprettelse af Kia Charge konto.

Læs pressemeddelelse