Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

06.11.2020

Emne:

​Sammen om fremtidens bilister

Få ting herhjemme er lige så legendariske som køreskolen i LEGOLAND. Her har mange af nutidens bilister fået deres første ”kørekort”. Fremtidens får det nu i et samarbejde mellem Renault og LEGOLAND.

Kørekort i Legoland med Renault

I mere end 50 år har det været muligt at tage kørekort i LEGOLAND i en meget tidlig alder, og det er ofte her børnene for første gang stifter bekendtskab med reglerne i trafikken.

Fremtidens biler kører på el. Det samme gør de små trafikskolebiler i LEGOLAND, og derfor lancerer Renault netop nu kampagnen Fremtidens Bilister. Konceptet er kommet til i et samarbejde mellem LEGOLAND og Renault.

”Tidligere var det jo sådan, at ville man have et LEGOLAND kørekort, måtte man en tur forbi LEGOLAND. Det har vi nu ændret på. Helt i (corona)tidens ånd kan børnene nu klare teorien online med far eller mor ved siden af derhjemme, og efterfølgende kan de tage ud til en Renault forhandler, og tage den praktiske prøve. Og hvis den er bestået, få deres midlertidige kørekort”, fortæller Camille Steffensen, Marketing Communication Manager hos Renault.

Timingen i samarbejdet kan ikke være bedre. Ikke alene er Renaults rene elbil Zoe den bedst sælgende i Europa, netop nu lanceres også første af tre biler med Renaults E-TECH teknologi – det vil sige enten hybrid eller plug in hybrid. Hele striben af Renaults el- og hybridbiler er netop nu udstillet i LEGOLAND. Det gælder dermed både Renault Zoe, Clio E-TECH hybrid, samt Megane og Captur E-TECH Plug in Hybrid.

- Vi har fået et rigtig godt samarbejde med Renault, som blandt andet betyder, at Trafikskolen har fået en stor opgradering, og så har vi skiftet navn til Renault Trafikskolen. Vi har fået sat nogle store skærme op, som vi kan bruge til at forklare ny teknologi og vise fremtidens biler til børnene. Det hænger rigtig godt sammen med det, vi gerne vil lære børnene, når de tager kørekort LEGOLAND, siger Martin Aadal Nielsen. Salgs- og Marketingdirektør i LEGOLAND

Fremtidensbillister.dk