Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

10.02.2021

Emne:

Nye biler

Ford sætter strøm til S-MAX og Galaxy Hybrid

Der bliver hverken gået på kompromis med rummeligheden eller komforten, når S-MAX og Galaxy får hybrid drivlinje og dermed optimeret brændstoføkonomi. De to hybrid varianter kan bestilles nu og lander i maj.

Familiefavoritterne S-MAX og Galaxy Hybrid

PRESSEMEDDELELSE FRA FORD

Der bliver hverken gået på kompromis med rummeligheden eller komforten, når S-MAX og Galaxy får hybrid drivlinje og dermed optimeret brændstoføkonomi. De to hybrid varianter kan bestilles nu og lander i maj.

Ford S-MAX Hybrid

S-MAX velkendte rummelighed, fleksibilitet og de sportslige køreegenskaber bliver der ikke gået på kompromis med i den nye hybrid variant. Den bliver mere økonomisk end nogensinde.

Selve drivlinjen består af en 2,5-liters Atkinson-benzinmotor, en elmotor med startergenerator, et litiumionbatteri på 1,1 kWh samt den nyeste udgave af Fords power-split-gearkasse.

Ford S-MAX Hybrid udleder op til 10 procent mindre CO2 end den tilsvarende EcoBlue-dieselvariant og giver derudover en køreoplevelse, der er mere komfortabel end nogensinde.

Elektriciteten anvendes til enten at understøtte benzinmotorens brændstofeffektivitet eller til at give støjsvag og ren eldreven kørsel på kortere strækninger.

Den nye S-MAX Hybrid er udviklet til at passe helt ubesværet ind i det travle familieliv og skal derfor ikke lades op via en ladestander. Opladning af batteriet sker helt automatisk via benzinmotoren og via regenerativ indsamling af energi ved nedbremsning eller under kørsel.

Ligesom forgængeren blander S-MAX Hybrid et sportsligt design med fleksible og praktiske egenskaber. Sæderne kan nemt justeres, så de giver helt op til 2.200 liter bagagerumsplads bag første sæderække. Den maksimale anhængervægt lyder på 1.500 kg for varianten med 7 sæder og 1.700 kg for varianten med 5 sæder.

El uden kabler

S-MAX Hybrid går hverken på kompromis med rummeligheden eller fleksibiliteten. Uanset om man vælger 5 eller 7 sæder, er S-MAX Hybrids litiumionbatteri med 60 celler placeret i bunden af karosseriet i en stødabsorberende og vandtæt kasse, som både beskytter batteriet og frigiver mest mulig plads indvendigt.

Batteriets placering gør det muligt at have ting i bagagerummet, der er næsten 1 meter i højden og over 1 meter i bredden. Selv med alle 7 sæder i brug rummer bagagerummet 285 liter.

Den avancerede drivlinje i S-MAX Hybrid giver den mest raffinerede køreoplevelse nogensinde. Til at oplade batteriet, fanger bilens bremseteknologi op til 90 procent af den energi, der ellers vil gå tabt under bremsning. Strømmen fra bremsning sendes til elmotoren, som selvstændigt kan drive forhjulene. Motoren kan også klare kortere strækninger på ren el.

Benzinmotoren og elmotoren arbejder samme, og yder tilsammen 190 hk og giver en brændstoføkonomi fra 15,6 km/l og en CO2-udledning fra 146-147 g/km (WLTP). 0-100 km/t klares på 9,8 sekunder, mens en redesignet startergenerator sørger for at levere glidende skift mellem kørsel på benzin, ren el og en kombination af begge. Gearkassen betjenes med en drejeknap.

Teknologier, der gør hver køretur til en leg

Med Ford S-MAX nyeste førerassistanceteknologier, bliver køreturen som en leg. Du får 10” digitalt display i instrumenteringen, som giver overblik over kørselsmønster og brændstoføkonomi. mens teknologien Brake Coach hjælper med gradvis nedbremsning for at indsamle mest mulig opladningsenergi til batteriet. Via det indbyggede FordPass Connect-modem, kan alle passagere i S-MAX være online under kørsel. Modemet giver wi-fi til op til 10 enheder og gør det bl.a. nemmere at planlægge rejser med Live Traffic-opdateringer i navigationssystemet. FordPass Connect giver derudover fjernbetjente funktioner såsom (op)låsning af bildøre, overblik over bilens generelle status, lokalisering af bilen samt Fords Local Hazard Information, der advarer om eventuelle farer i nærområdet på vejen forude.

Komfortabel Titanium og sporty ST-Line

Til den nye S-MAX Hybrid kan du vælge mellem to udstyrsvarianter. den komfortable Titanium og den sportslige ST-Line. Begge kommer med et væld af standardudstyr.

S-MAX Hybrid er rigt udstyret som standard med bl.a. SYNC 3 med 8” touchskærm, navigation, DAB+ og Apple CarPlay, 17” alufælge, LED-kørelys og LED-baglygter, 2-zoners automatisk klimaanlæg, fartpilot med intelligent fartbegrænser, nøglefri adgang og start, vognbaneassistent, parkeringssensor for og bag, rat og gearknop i læder, opvarmet rat og forrude, opvarmede forsæder, elbetjente, opvarmede og foldbare sidespejle, 230V-udtag, forsæder i sportsdesign med lændestøtte, flyborde bag forsæder, elruder for og bag og automatisk nedblænding af fjernlys.

Standardudstyret i ST-Line-varianten tilbyder (udover Titanium-udstyr) 18” alufælge, sportslook med bl.a. Body Styling Kit med bagspoiler og sportsundervogn, mørktonede ruder, sæder i dellæder med Miko-ruskind og røde syninger, 10-vejs eljusterbare forsæder med memory-funktion til førersædet, perforeret læderrat med røde syninger samt røde syninger i døre, måtter og centerkonsol.

Ekstraudstyr – introtilbud på X-pakke

Af ekstraudstyr til S-MAX Hybrid tilbyder Ford bl.a. 3. sæderække til begge udstyrsvarianter. Ford tilbyder også en Businesspakke oveni til begge udstyrsvarianter giver Pre-Collision Assist, semiautomatisk parkeringssystem og bakkamera.

Den omfattende X-pakke indeholder hele Businesspakken og derudover adaptiv fartpilot, håndfri elbagklap, adaptive LED-forlygter, frontkamera, Sony-audiosystem og Blind Spot Information System (BLIS) med Cross-Traffic Alert. Ford Danmark forventer, at den mest populære variant af S-MAX Hybrid bliver Titanium-versionen med X-pakken.

Ny Galaxy Hybrid

Ford tilbyder for første gang også en fuldhybridvariant af Galaxy. Galaxy Hybrid får samme benzin-elektriske drivlinje på 190 hk, som S-MAX Hybrid.

Den 7-sæders familiefavorit Galaxy tilbydes i udstyrsvarianten Titanium med en brændstoføkonomi fra 15,4-15,6 km/l, en CO2-udledning fra 148-149 g/km og en acceleration fra 0-100 km/t på 10,0 sekunder.

Galaxy Hybrid giver ligesom S-MAX Hybrid ikke afkald på sine praktiske og rummelige egenskaber, da den rummer helt op til 2.339 liter bagagerumsplads bag første sæderække. Med alle 7 sæder i brug rummer den 300 liter.

Galaxy Hybrid Titanium tilbyder en perlerække af standardudstyr som SYNC 3 med 8” touchskærm, navigation, Apple CarPlay, DAB+ og 8 højtalere, 7 sæder med Easy Fold-funktion til 3. sæderække, nøglefri adgang og start, parkeringssensor for og bag, vognbaneassistent, skiltegenkendelse, 17” alufælge, LED-kørelys, LED-tågeforlygter med drejefunktion, automatisk nedblænding af fjernlys og regnsensor, rat og gearknop i læder, opvarmet rat og forrude, opvarmede forsæder, fartpilot med intelligent fartbegrænser, elbetjente, opvarmede og foldbare sidespejle, 230V-udtag, forsæder i sportsdesign og flyborde bag forsæder.

Af ekstraudstyr til Galaxy Hybrid tilbyder Ford også Businesspakken med Pre-Collision Assist, semiautomatisk parkeringssystem og bakkamera. Ligesom med S-MAX Hybrid tilbydes også X-pakken, der ud over Businesspakken indeholder adaptiv fartpilot, håndfri elbagklap, adaptive LED-forlygter, frontkamera, Sony-audio og Blind Spot Information System med Cross-Traffic Alert.

Både Ford S-MAX Hybrid og Ford Galaxy Hybrid kan bestilles hos din Ford-forhandler nu. De første biler forventes leveret til kunder i maj.