Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

04.02.2020

Emne:

Nye biler

Ford kommer med S-MAX og Galaxy i hybrid

Familiefavoritterne S-MAX og Galaxy lanceres i nye hybridvarianter

Familiefavoritterne S-MAX og Galaxy lanceres i nye hybridvarianter

Familiefavoritterne S-MAX og Galaxy lanceres i nye hybridvarianter tidligt næste år.  

Ford investerer over 300 mio. kroner i deres samlefabrik i Valencia i Spanien, hvor hybridmodellerne skal produceres. Dette er et led i Fords store europæiske elektrificering.

Hybridvarianterne, den nye S-MAX Hybrid, Galaxy Hybrid, Kuga Plug-in Hybrid og Kuga Hybrid vil blive med topmoderne batterier, som den store investering skal hjælpe til med at udvikle. Egenproduktion af hybridbatterier begynder til september i år og koster Ford 179 millioner kroner.

Hybridvarianterne S-MAX og Galaxy har samme hybridteknologi, som den nye Kuga Hybrid der introduceres i Danmark senere i år. De tre hybridmodeller har et vandafkølet litiumbatteri, der er monteret i en sikker og vandtæt konstruktion i bunden af karosseriet, som samtidig frigiver mest mulig indvendig plads.

Den samme gode plads og bedre brændstoføkonomi

De nye modeller, S-MAX Hybrid og Galaxy Hybrid bliver introduceret med hybridteknologien i begyndelsen af 2021. Drivlinen i de to modeller består af en 2,5-liters Atkinson-benzinmotor, en elmotor med startgenerator og et lithium-ion-batteri.Ford S-MAX Hybrid fås med 5 eller 7 sæder og Galaxy Hybrid fås med 7 sæder som standard. Ingen af de to modeller går på kompromis med rummeligheden. For S-MAX Hybrid lyder bagagerumspladsen på 2200 liter og Galaxy Hybrid kan rumme 2339 liter. Pladsen svarer til de oprindelige udgaver af familiebilerne.

De to modeller yder 200 hk. og har et maksimalt drejningsmoment på 210 Nm., så de kan trække 1500 kg med anhænger. Hybrid varianterne har bedre startacceleration og acceleration under kørsel end Fords EcoBlue dieselmotor, men uden at gå på kompromis med brændstofeffektiviteten. Begge modeller kan også køre på ren strøm.

Optimal brændstoføkonomi sikres gennem følgende teknologier:

  • Bremseteknologi, der opsamler op til 90 procent af energien under bremsning og bruger den til at lade batteriet op med.

  • Fords SmartGauge-interface, der overvåger brændstofforbruget og instruerer i, hvordan man optimerer effektiviteten mest muligt.

  • Elektrisk styring, klimaanlæg og elektrisk køling af motoren.

De to modeller Ford S-MAX og Galaxy har været store europæiske succeser. Den seneste generation blev introduceret i 2015 og solgte henholdsvis 125.000 og 69.000 eksemplarer i Europa. S-MAX havde en rekordvækst på hele 9 procent i Europa fra januar til november i 2019 sammenlignet med samme periode året før.

Læs mere her