Dato:
15.04.2021
Emne:
Om Vestergaard
Autohuset Vestergaard koncernen har netop offentliggjort årsrapporten for 2020. Koncernen kom ud af 2020 med et overskud på DKK 109,1 mio. før skat mod et overskud i 2019 på DKK 112,1 mio. Omsætningen i koncernen endte uændret på DKK 3,8 mia. Resultatet for koncernen som helhed er tilfredsstillende og er bedre end forventet i foråret 2020, hvor Covid19 ramte Danmark. Koncernen har i 2020 beskæftiget 791 medarbejdere. Resultatet for 2021 forventes fortsat påvirket af Covid19 pandemien, som bl.a. allerede har medført nedlukning af butikssalg overfor private kunder i både januar og februar 2021.
Person- og varebilerAktiviteten omfatter salg og service af person- og varebiler samt opbygning af varebiler, busser og handicapbiler. Der er realiseret et samlet overskud før skat på DKK 43,8 mio. mod et overskud i 2019 på DKK 51,5 mio. Omsætningen steg i 2020 med 2% til DKK 3.101 mio.Året har været påvirket af Covid19 udbruddet i foråret 2020, som medførte en reduktion af salget af personbiler. Eftermarkedet mærkede også effekten bl.a. grundet at danskerne generelt kørte væsentligt færre kilometer som følge af Covid19 udbruddet.Koncernen solgte i 2020 godt 18.500 nye og brugte person- og varebiler. Totalmarkedet for nye personbiler faldt med 12% i 2020 fra 225.600 enheder til ca. 198.100 enheder. Varevognsmarkedet faldt i 2020 med 6% og endte på ca. 31.100 enheder.
Omfatter salg og service af Volvo og Renault lastvogne samt service af Volvo busser og MAN lastvogne mv. Overskud før skat udgør i 2020 DKK 42,8 mio. mod DKK 37,9 mio. i 2019. Omsætningen er i 2020 faldet med 11% til DKK 551 mio.”Registreringerne af nye lastbiler over 10 tons faldt i 2020 med 27%, og udgjorde 3.476 stk. De fire store mærker Volvo, Scania, Mercedes og MAN repræsenterer nu over 90% af dette salg.” udtaler Ryan Rahbæk.
Aktiviteten med leasing af person- og varebiler bidrog i 2020 med et overskud før skat på DKK 8,2 mio. mod DKK 7,5 mio. i 2019. Yderligere oplysninger kan indhentes hos direktør Ryan Rahbæk. Tlf. + 45 25 66 82 87 E-mail: ryan.rahbaek@autohuset-vestergaard.dk)
Faktabox
Personvognsmærker salg:
Alfa Romeo Dacia Fiat Ford Jeep KIA Mazda Nissan Opel Peugeot Renault Volvo
Lastvognsmærker salg: Renault Volvo