Kraftfuld motor og et lavt brændstofforbrug
Stor bil
Utroligt meget udstyr
Følelsen af at ”køre godt”
Sportsligt look
Hvis du synes, at kombinationen af en kraftfuld motor og et lavt brændstofforbrug lyder tiltrækkende, så er den nye Mazda 6 bilen for dig. Bilen her er indbegrebet af ren køreglæde for hele familien, hvor sikkerheden er helt i top.
Tænk på et vildt dyr, der kaster sig over sit bytte. Mazda har under designdelen ladet sig inspirere af dette billede, hvilket udviser kraft og elegance på samme tid. Udover at have et kraftfuldt udseende har bilen også med sine skarpe linjer samt stærke LED-forlygter et sportsligt look, der får bilen til at se hurtig ud.
Træder man indenfor, vil man opleve en rummelig kabine med plads til hele familien. Man har haft stor fokus på, at føreren har de bedste forudsætninger for at køre bilen godt og sikkert. Det har man gjort med en masse avanceret teknologi samt et generelt overskueligt og smukt ”cockpit”. Selve interiøret er udformet i førsteklasses materialer. Hver enkelt komponent fremmer køreglæden, lige fra lædersæderne og Bose®-stereoanlægget med 11 højttalere til det geniale Karakuri-sædesystem, der gør det let at udvide bagagerummet. I nogle versioner kan førersædet justeres elektrisk, parkeringsbremsen er elektrisk, og der er varme selv i bagsædet.
Mazda 6 byder selvfølgelig også på masser af smart teknologi, som både er med til at øge sikkerheden, men bestemt også køreglæden. Med MZD Connect har du mulighed for at oprette forbindelse med din smartphone, så du kan føle dig ét med bilen som aldrig før. Du kan bl.a. få bilen til at læse dine SMS-beskeder højt for dig, så du undgår fristelsen af at kigge på din telefon, mens du kører. Derudover har man også mulighed for et Head up-display, der er placeret i førerens synsfelt, og dette gør det muligt for føreren at se de vigtige oplysninger uden at fjerne blikket fra vejen. Displayet er blevet forbedret med en højere opløsning og visning i farver, hvilket betyder, at oplysningerne kan ses mere klart end nogensinde før. Informationerne på head up-displayet omfatter kørehastighed, fartpilot, navigationsvejledning, afstands- og vognbanevejledning, vognbaneassistent og genkendelse af vejskilte.
Mazda 6 kan afhængigt af udstyrsniveau leveres med en lang række intelligente sikkerhedssystemer, der er udviklet til at lade dig slappe af og trygt nyde kørslen. Et eksempel på dette er bilens SCBS, som står for ”Smart City Brake Support". Ved hjælp af indbyggede sensorer overvåger systemet hele tiden afstanden til bilen foran og den hastighed, som bilen kører med. Hvis systemet registrerer, at der er en risiko for kollision, aktiverer systemet bremserne for at foretage en nødopbremsning.
Udover det smarte bremsesystem har bilen mange andre innovative teknologier, som er med til at øge sikkerheden i bilen:
Vognbaneassistenten advarer dig, når du er ved at forlade vejbanen uden at bruge blinklyset
Alarm ved uopmærksom fører holder øje med din kørsel og beder dig om at tage en pause
Mazdas radarstyrede fartpilot holder øje med afstanden til forankørende biler
Smart City Brake Support, som forebygger kollisioner, registrerer nu også fodgængere
Mazda 6 henvender sig især til familien, der ikke ønsker at lade sig begrænse, og som gerne vil have følelsen af at ”køre godt”. Derudover er bilen ideel som firmabil.
Vil du estimere hvor meget det vil koste at finansiere bilen? Udfyld felterne og se vejledende priser med det samme.
Har du en bil, du ønsker at vi køber eller skal den indgå i en byttehandel? Så køber vi meget gerne din bil - uanset bilmærke.