Stor rummelighed
Sporty bil med dynamik og effektivitet
Avancerede sikkerhedssystemer
God økonomisk bil
Med masser af smart teknologi
Selve designet kombineret med avancerede sikkerhedssystemer er med til at skabe en dynamisk, harmonisk og meget sikker køreoplevelse.
Forestil dig et rovdyr med spændte muskler, der skal til at sætte sig i bevægelse. Dette billede har Mazda ladet sig inspirere af, da de designede den smukke Mazda 3. Bilens front er let genkendelig i det vingede kølergitter, der uden overgange glider over i forlygterne og forstærker det sportslige, dynamiske udtryk.
Mazda 3 byder selvfølgelig også på masser af smart teknologi, som både er med til at øge sikkerheden og bestemt også køreglæden. Med MZD Connect har du mulighed for at oprette forbindelse med din smartphone, så du kan føle dig i ét med bilen som aldrig før. Du kan bl.a. få bilen til at læse dine SMS-beskeder højt for dig, så du undgår fristelsen at kigge på din telefon, mens du kører. Du har også mulighed for et ”Head-Up-Display”, som giver dig de vigtigste informationer om bilens hastighed, navigationsanvisninger og sikkerhedsvarsler. Head-up-displayet er placeret oven på afdækningen på instrumentpanelet, så du undgår at flytte øjnene fra vejen, hvilket er rart ved høj fart på motorvejen.
Mazda siger, at kvalitet kommer indefra. Det bliver bekræftet i det sekund, du træder ind i bilens kabine. Om du vælger Sedan eller Hatchback modellen, så vil du opleve stor rummelighed. Med bilens faste og komfortable sportssæder og bløde materialer giver den dig al den komfort, du kan forvente. Har du behov for meget bagageplads, er der selv i en Hatchbackudgave rigeligt med plads. Mazda 3 Hatchback byder på hele 364 liters bagageplads med mulighed for at klappe de bagerste sæder ned.
Mazda 3 kan afhængigt af udstyrsniveau leveres med en lang række intelligente sikkerhedssystemer, der er udviklet til at lade dig slappe af og trygt nyde kørslen. Et eksempel på dette er bilens SCBS, som står for ”Smart City Brake Support". Ved hjælp af indbyggede sensorer overvåger systemet hele tiden afstanden til bilen foran og den hastighed, som bilen kører med. Hvis systemet registrerer, at der er en risiko for kollision, aktiverer systemet bremserne for at foretage en nødopbremsning (fås i Mazda 3 Vision og Optimum).
Mazda 3 henvender sig til familien, der ønsker en god økonomisk bil, som er nem at komme rundt med. Om du vælger Sedan eller Hatchback modellen, vil du opleve meget plads både i bagagerummet og i selve kabinen.
Vil du estimere hvor meget det vil koste at finansiere bilen? Udfyld felterne og se vejledende priser med det samme.
Har du en bil, du ønsker at vi køber eller skal den indgå i en byttehandel? Så køber vi meget gerne din bil - uanset bilmærke.