Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

19.04.2024

Emne:

5 elbiler, der nemt trækker din campingvogn

Går du og overvejer at købe en elbil, men er usikker på, om den kan trække en campingvogn? Her finder du 5 gode forslag på elbiler, der alle kan trække en campingvogn.

Både bilister og bilproducenter er blevet mere opmærksomme på elbiler. Flere bilproducenter er begyndt at producere og relancere deres biler som 100% el, og salget af elbiler fordoblede fra 2022 til 2023 fra 30,000 til 62.000 elbiler. Udover, at det er bedre for miljøet, er en af de væsentligste grunde også, at rækkevidden er blevet længere, og ladestationer er blevet flere. Ord som "rækkeviddeangst" begynder langsomt at blive glemt, der er stadig en ting, der kan skræmme potentielle elbilsejere: trækevnen. Trækevnen på en elbil er nemlig ikke lige så stor som en diesel- eller benzindreven bil.

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er et par ting, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker en campingvogn som elbilsejer. Det første gælder dog uanset bilens drivkraft. Bilens tilladte totalvægt og anhængeres tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg på et almindelige B-kørekort. Gør den dette, kræver dette et stort trailer kørekort.

Forbedret trækevne

Selvom nogle elbiler stadig kun kan trække, hvad der svarer til en cykelholder eller en lille havetrailer, er flere af elbilsmærkerne kommet på banen med en realistisk trækevne, så selv elbilsejerne kan komme på campingferie. Vi har samlet et overblik over 5 elbiler, der alle kan trække campingvognen.

Polestar 2

Polestar er kendt for luksus, og det er da også netop dét, Polestar 2 vil give følelsen af. Med tre forskellige motor- og udstyrsmodeller at vælge imellem, giver bilen god komfort, et stilrent design og masser af ekstraudstyr som standard.

Uanset hvilken Polestar 2 model, du vælger, får du op til 1.500 kg trækevne med bilen. Vælger du samtidig Longe Range Single Motor modellen, får du endda en rækkevidde på op til 635 km WLTP.

En Polestar 2 vil med 1.500 kg trækevne vil nemt kunne trække en mindre campingvogn på 750 - 1000 kg, men vil også fint kunne trække en mellem campingvogn på op til 1.500 kg., som rummer hele familien. Et forslag på en campingvogn, der passer til en Polestar 2, kan for eksempel være fra Adria, eller Caravelair for en lille campingvogn, eller Hobby Deluxe for en mellemstørrelse campingvogn.

Vær opmærksom på, at hvis campingvognens totalvægt er over 1300 kg, kan den ikke trækkes med et B-kørekort, men kræver stort trailer kørekort.

EX30

Den helt nye nyhed fra Volvo, den 100% elektriske mini-SUV EX30, er ikke kun det perfekte valg for dem, der ønsker en elektrisk, by-venlig SUV. Den er også perfekt til campisterne, da den kan præstere op til 1.600 kg. trækevne med motorvarianten Twin Motor Performance.

Volvo er kendt for at have massere af ekstraudstyr som standard selv i deres mindste udstyrs- og motorvarianter, og EX30'eren er ikke en undtagelse. Fyldt med udstyr, komfort og op til 476 km rækkevidde WLTP, vil EX30 være et oplagt valg som campingvognsbil.

Med op til 1.600 kg. i trækevne, vil en mellem campingvogn med en totalvægt på 1200 - 1500 kg. være et perfekt valg som campingvogn, der kan rumme hele familien på ferien. Det kan for eksempel være fra mærkerne Hobby Deluxe eller Dethleff's c'joy.

Vær opmærksom på, at hvis campingvognens totalvægt er over 1500 kg, kan den ikke trækkes med et B-kørekort, men kræver stort trailer kørekort.

EV6

Kia EV6 er skabt til at køre! Du kan derfor roligt vælge en EV6 som elektrisk campingvognstrækker, for uanset variant, kan EV6 trække 1.600 kg, og vælger man GT-line, kan den trække helt op til 1.800 kg.

Med high-end teknologi, et cross-over look, en rummelig kabine og et formidabelt audiosystem er EV6 en ægte luksusbil. Den rummelige plads i kabinen, den innovative køreteknik og de komfortable sæder vil være med til at gøre selv den længste kør-selv-ferie til en leg.

Med 1.600 - 1.800 kg. i trækvægt, passer en EV6 til en mellem campingvogn1.200 - 1.600 kg. som totalvægt. Dette vil for eksempel være en Hobby Deluxe eller Dethleff's c'joy.7

Vær opmærksom på, at hvis campingvognens totalvægt er over 1500 for Longe Range 2WD eller 1300 kg for GT-line, kan den ikke trækkes med et B-kørekort, men kræver stort trailer kørekort.

EX40

Volvos EX40 Twin Motor er en mellemstor SUV med stor trækkapacitet, der tilbyder rummelighed, komfort og luksus. Bilen er altså perfekt til kør-selv-ferie, da den tilbyder gode oppakningsmuligheder som for eksempel et bagagerum på 410L og god kabineplads både for og bag.

Twin moteren er med til at give bilen en trækkapacitet på op til 1.800 kg totalvægt. Dette svarer til en mellemstor campingvogn - fx en Hobby Deluxe campingvogn på 1.500 - 1.700 kg i totalvægt.

Selv med EX40s Single Motor, kan bilen stadig trække op til 1.500 kg i totalvægt og kan dermed trække en mindre til mellem campingvogn på op til 1.200 kg.

Vær opmærksom på, at hvis campingvognens totalvægt er over 1300 kg, kan den ikke trækkes med et B-kørekort, men kræver stort trailer kørekort.

EV9

Kias elektriske nyhed med 2.500 kg. trækevne.

Den nye EV9 er Kias nye 100% elektriske SUV med 6 eller 7 sæder er designet med et banebrydende design, der giver passagerene en fornemmelse af at slænge sig i loungen. Med mulighed for at læne sæderne helt tilbage, og endda vende dem 180 grader, er den nye EV9 luksus med fokus på komfort.

Vælger man EV9 AWD GT-LINE kan bilen endda trække op til 2.500 kg. og kan altså trække en af de helt store campingvogne på lige fod med en klassisk brændstofmotor. EV9 vil kunne trække en af de helt store modeller som for eksempel Polar eller Hobby Prestige.

Her er det dog vigtigt at vide, at bilen kun må trække en campingvogn med en totalvægt på op til 800 kg, hvis den skal trækkes på et almindeligt B-kørekort. Overstiger den 800 kg, skal føreren af bilen eje et gyldigt trailer kørekort.

Er du interesseret i at læse vide mere?

Hvis du er blevet nysgerrig på de ovenstående elbiler, kan du læse meget mere om hver enkelt bil på deres modelside. Dem finder du nedenfor.

Er du ikke til en ny bil?

Så husk på, at vi har en masse brugte biler på lager - også nogle, der ikke har kørt særlig langt! Dem finder du ved at klikke her.