Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Lease eller købe

Her er argumenterne for og imod

Kan det bedst betale sig at købe eller at lease?

Når du har besluttet dig for, at tiden er inde til at få en ny varevogn, skal du først have afklaret, om det bedst kan betale sig for dit firma at købe bilen eller at lease den. Som oftest giver det bedst mening at lave en leasingaftale. Men der kan være tilfælde, hvor det giver bedre mening at købe bilen i stedet.

Du skal (måske) købe din nye varebil, hvis...:

… du har for mange penge på kontoen.

Hvis du har et større beløb stående på firmaets konto, som du ved, at du kun kommer til at betale negative renter af, så kan det give god mening at bruge pengene på at købe en ny varebil. For de flestes vedkommende vil det dog give bedre mening at investere midlerne i virksomheden på anden vis. Og husk på, at hvis du vælger at købe din nye varebil fremfor at lease, er det et aktiv, som taber i værdi fra det øjeblik, du kører ud over kantstenen fra forhandleren, og du bærer også selv risikoen for ekstra omkostninger ved brug af bilen.

...du er en dygtig forhandler.

Det kan også være en fordel at købe, hvis du mener, at du har evnerne eller positionen til at forhandle en bedre pris hjem end leasingselskabet. Det vil dog kun sjældent være tilfældet, da leasingselskaberne formentlig kan indgå bedre aftaler, da de køber mange biler ad gangen og derfor får store rabatter.

Du skal lease din nye varebil, hvis...

…du ønsker at holde på pengene.

At lease sin nye varebil er lig med en mindre belastning af likviditeten, da du kun skal betale et begrænset beløb hver måned i den periode, hvor du leaser.

...du ønsker større fleksibilitet.

Du har en meget større fleksibilitet i forhold til, hvis virksomhedens behov ændrer sig. Du er kun bundet til varebilen i den periode, hvor leasingaftalen løber, og du vil kunne skifte til en anden måske mere passende model næste gang, at du indgår en ny aftale.

...du vil spare i skat

Der er penge at spare i forhold til skatten, hvis du leaser varebilen. Hele leasingydelsen er fradragsberettiget – også førstegangsydelsen.

...du ønsker et overskueligt værditab

Du har på forhånd et overskueligt værditab ved leasing. Altså du ved, hvad det vil koste dig at have en varebil i hele perioden. Modsat ved køb, hvor du står tilbage med en brugt varebil og ikke kender tabet af værdi.