Hybridbiler

Sådan virker hybridbiler

Som tiderne er nu, er det mere og mere på mode at passe på vores kære planet. Derudover er det også ganske reelt og vi må alle tage vores form for ansvar. Det gør vi her hos Autohuset Vestergaard ved blandt andet at have en del miljøvenlige transportløsninger i vores modelprogram. Men vi som mennesker er også skeptikere, og er der overhovedet økonomi i at være grøn?

Det handler jo i bund og grund om bæredygtighed, men også økonomi. Først mener vi at én mere grundig forklaring omkring hybridbiler og deres muligheder er på sin plads.

Teknikken i en hybridbil på begynderplan

Hybridbilen har siden 2012 virkelig indprentet sig i danskernes bevidsthed, og vi ser en større og større udvikling i salget. Derudover er det også en god mellemting for dig der ikke er helt klar til en elbil man stadig ønsker at tage vare på miljøet. Der blev eksempelvis solgt ca. 3000 hybridbiler i Danmark i 2015.

Selve ordet ”hybrid” stammer, ligesom så mange andre ord, fra Latin. Det kommer nemlig af ordet ”hybrida” og betyder køter eller bastard. Derved lægger det sig tæt op til navnet, at det netop er en blanding eller sammensmeltning af to forskellige ting. En hybridbil er nemlig en bil der både er drevet af el og brændstof.

Vi oplever i denne sammenhæng en bred misforståelse blandt forbrugerne, nemlig at en hybridbil er en elbil – det er nu hermed slået fast, at det altså er en myte. Læs om flere myter og fordomme om hybridbiler.

Hybridbiler

Book en hybridbil ekspert

Med VestergaardYOU, kan du book en af vores eksperter hos os eller hjemme hos dig selv.

Ideen bag hybridbilen er rækkevidde

Kort fortalt er hybridteknikken udviklet til at få bilerne til at køre længere pr. liter benzin. Den energi der normalt spildes på eksempelvis at bremse eller køre ned af bakke, opsamles i en hybridbil af en generator der så omdanner det til strøm og lagre det på bilens batteri. Når bilen så efterfølgende skal enten startes eller måske køre op ad bakke, føres strømmen tilbage fra batteriet og ind i en elmotor der supplerer brændstofmotoren – man kan derfor spare en del penge på brændstof hvis man vælger at købe en hybridbil.

De mest simple udgaver af hybridbiler har et batteri som udelukkende oplades af bilens bevægelsesenergi. De kører dog ikke ret langt på ren el. Årsagen hertil er, at elmotoren hele tiden genbruger den energi der er blevet overført til dens batteri.

Den mest avancerede hybridbil

De mere avancerede udgaver – også kendt som plug-in hybridbiler – har et lidt større batteri og kan dermed også køre længere på ren el. De kan også lades op via en ladestation, præcis ligesom en ren elbil. Den har altså dermed to ”tankdæksler”. Her kan elmotoren tage mere over og man kan dermed spare endnu mere på benzin. Men hybridbilen er faktisk en ganske intelligent eksistens. Den bruger nemlig den motoropsætning der er mest hensigtsmæssig og økonomisk på ethvert givent tidspunkt. Det vil sige at den altså selv skifter mellem brændstofmotoren og elmotoren efter behov. Generelt er det sådan at det er elmotoren der arbejder når du kører ved lave hastigheder, hvilket jo selvfølgelig er en kæmpe økonomisk fordel for dig der kører mange korte ture eller bykørsel. Det er nemlig her en almindelig brændstofbil bruger meget af dens energi, samt brændstof.

I en hybridbil skal du ikke på samme måde bekymre dig om opladning og rækkevide som du skal i en elbil. Skulle det ske at du er ved at løbe tør, fylder du ganske enkelt bare brændstof på din bil nøjagtig som du kender det fra en almindelig bil. Så er du hurtigt på farten igen og skal ikke vente på en opladning, bilen lader nemlig automatisk batteriet op under kørsel.

Hybridbiler rækkevidde

Se hvilke hybridbiler vi sælger

Vi har et bredt udvalg af hybridbiler til salg, både nye men også brugte. 

Hybridbil indvendig

De to forskellige typer hybridbiler

Det væsentligste at vide om en hybridbil er, at det er en bil, med mindst to forskellige typer drivlinjer og fremdriftsmidler. Et eksempel kunne være el og benzin/diesel eller el og brint. Det kan være lidt svært at gennemskue hvad der er en hybridbil og hvad der ikke er, fordi selve hybridbetegnelsen anvendes på flere forskellige bilkoncepter.

PHEV (plug-in hybridbilen)

PHEV er en forkortelse af Plug-in Hybrid Electric Vehicle, og det er både den danske og internationale betegnelse for en plug-in hybridbil. Måden denne bil fungerer på er, at den lades op via et ladestik. På den første del af køreturen vil den prioritere at bruge strøm fra batteriet, hvorefter en forbrændingsmotor eller en brændselscelle supplere med energi til resten af din køretur. Skulle der under din tur opstå et behov for mere effekt end batteriet kan levere, vil det samme ske, nemlig at forbrændingsmotoren eller brændselscellen supplerer. En PHEV fungerer derved som en elbil på de kortere og daglige ture du kører, men har ikke på samme måde en rækkeviddebegrænsning som elbilen. Det vil sige, at når dit batteri er næsten tør for strøm, virker bilen stadig som en almindelig hybridbil. Derudover har en PHEV et større højvoltsbatteri.

HEV (almindelig hybridbil)

HEV er en forkortelse af Hybrid Electrical Vehicle, hvilket både er den danske og den internationale betegnelse for en ganske almindelig hybridbil. HEV bilen lades op via dens egen motor eller brændselscelle. Batteriet fungerer herved som en energi buffer, der kan opsamle bremseenergi og derved levere energi tilbage til accelerationen. Som nævnt kommer energiforsyningen til kørsel fra en forbrændingsmotor eller en brændselscelle i en HEV, dog kan den godt køre rent elektrisk uden støj og forurening – men kun på kortere afstande. På disse biler sidder der normalt et mindre højvoltsbatteri, eller et batteri af supercapacitors. Supercapacitors betyder at det er et batteri med meget høj kapacitet og evne til at levere meget og høj strøm.

Selve ordet hybrid indgår faktisk i mange logoer og navne. Dog er der i disse tilfælde blot tale om mini – eller mikrohybrid. Disse to betegnelser dækker for det meste over et forsøg fra producenternes side på at spare brændstof. Det kunne eksempelvis være ved automatisk at stoppe motoren ved standsning.

Ligesom det ses på elbiler, ligner hybridbiler helt traditionelle biler. Her vil logoet også ofte afsløre, at det er en hybridbil du har med at gøre. Har din hybridbil en forbrændingsmotor vil du kunne se en udstødning under bilen, ligeledes vil der være en brændstoftank og et højvoltsbatteri et sted på bilen.

Fordomme om Hybridbiler

Der er mange myter og fordomme om hybridbiler, og det er ganske forståeligt da det er et relativt nyt fænomen vi som forbrugere skal forholde os til. Her har vi 6 af de typiske fordomme vi hører fra vores kunder
Hybridbilens rækkevidde er for kort til en almindelig dansker

Hybridbiler vil ifølge trafikstyrelsen være egnede til 90-94% af alle ture i personbil i Danmark, da langt de fleste ture for den almene dansker er kortere ture. Hybridbilens rækkevidde er således tilstrækkelig i hverdagen.

Det tager lang tid at oplade batteriet til hybridbilen

Elbiler og plug-in hybridbiler har et batteri der er designet til såkaldte ”sjatladninger” eller hurtigladning. Det er selvfølgelig korrekt, at det tager betydeligt længere tid at oplade en bil end det gør at tanke den. Men du kan hurtiglade din bil på 20-40 minutter. Derudover har du altid muligheden for at tanke din plug-in hybrid hvis du har travlt og kører på energien fra brændstofmotoren og derved bliver dit batteri opladet samtidig. Læs mere om hybridbiler og deres batterier.

Hybridbiler er for små til at opfylde en families pladsbehov

Dette er ganske enkelt forkert. Du kan for eksempel købe en KIA Optima som plug-in hybrid, og den har størrelse som den tilsvarende stationcar med brændstofdrevet motor.

Hvis alle oplader deres bil på samme tid, bryder elnettet sammen

I takt med der kommer flere og flere elbiler og plug-in hybridbiler på gaden, ville det kunne give en markant belastning på elnettet rent lokalt, men dette løses let via intelligent og billig opladning via en ladestation.

Hybridbiler er dyrere end benzin- og dieselbiler

Hybridbiler kan være dyrere i anskaffelsespris, men det varierer ligesom almindelige benzin og dieselbiler, alt efter hvilket mærke og model du vælger. Der er med en hybridbil til gengæld penge at spare i det lange løb. Blandt andet kan du spare penge på brændstof, da du ikke skal tanke lige så hyppigt som du skal ved en brændstofdrevet bil. Eksempelvis vil din hybridbil automatisk skifte om til at køre på el når du kører bykørsel eller ved lavere hastigheder. Forsikringer på hybridbiler kan også i mange tilfælde være billigere, og det samme gælder for den grønne ejerafgift.

Elbiler og hybridbiler er ingen miljøgevinst

Sammenlignet med konventionelle biler, er der en stor gevinst at hente på miljøkontoen ved el- og hybridbiler, det er især i forhold til luftforurening, støj, klimabelastning, energieffektivitet, forsyningssikkerhed og luftforurening.