Renault Kadjar er en rigtig god bil for dig, der i bund og grund gerne vil have det hele. Fordi det er en SUV, har den en størrelse, der løfter sig over de gængse minibiler og små mellemklassebiler, og samtidig har den en motor, der retfærdiggør den aktive outdoor-stemning, som bilen lægger op til. Renault Kadjar er også bilen for dig, der elsker at krydse ekstra udstyr af og sætter pris på et fyldigt katalog over standardudstyr.
Både ekstra- og standardudstyret i de fire udgaver af Renault Kadjar giver dig mulighed for at opgradere bilens sikkerhed, kørsel, komfort samt design og udstyr både indeni og udenpå bilen, herunder lygterne og udsynet samt lyd-/multimedie-setuppet i bilen.
Har du kørt i tidligere udgaver af Renault Kadjar, vil du især opleve forbedringer af gearkassen og de nye motorer, som giver en styrke og kraft, der sammen med de gode og tydelige køreegenskaber retfærdiggør firehjulstrækket i bilen. Renault Kadjar er ikke bare en outdoor-bil af navn, men i den grad også af gavn. Om du skal på skiferie, på jagt eller til stranden for at surfe, passer Renault Kadjar til formålet.
Vil du have en benzinmotor, kan du vælge mellem en TCe GPF-motor med 140 hestekræfter og en manuel gearkasse med 6 gear eller et elektrisk automatgear med 7 gear. I Bose- og Black-varianterne kan du opgradere til 160 hestekræfter med det elektriske 7-gears-automatgear. Dieselmotoren Blue dCi kommer med 115 hestekræfter og en gearkasse, der enten er manuel (6 gear) eller elektronisk og automatisk (7 gear). Den store dieselmotor med 150 hestekræfter er kun tilgængelig i Bose- og Black-udgaverne med en manuel gearkasse med 6 gear.
Km/l: 14,7-20,4 | CO2: 129-150 | Energimærke: B-A+
Brændstoftal og CO2 er baseret på WLTP. Som følge af WLTP er brændstofforbruget og CO2-udledning varierende for hver enkelt variant, og påvirkes af det individuelle tilvalg af ekstraudstyr.
Køber du din nye eller brugte bil hos os, får du som noget helt nyt 14 dages fortrydelsesret. Det betyder ganske enkelt, at du kan fortryde købet af din bil.
*Regler og vilkår gælder.
Er denne nye bil interessant? Og har du en bil du gerne vil have indgår i en byttehandel, så kan du via denne formular få en vurderingspris.
Med VestergaardYOU, kan du book en af vores eksperter hos os eller hjemme hos dig selv.
Med fem ud af fem stjerner i sikkerhedsorganisationen Euro NCAP’s vurdering kan du med ro sindet sætte dig ind i en Renault Kadjar, både som chauffør og som passager. Ved frontale sammenstød har Euro NCAP givet Renault Kadjar topkarakter i evnen til at beskytte chaufføren, og på passagersæderne får beskyttelsen også høje karakterer, uanset om der er børn eller voksne i sædet. Uden på bilen bliver kofangeren også rost for at begrænse det mulige skadesomfang på fodgængere.
Dertil kommer Renault Kadjar med et stort udvalg af innovative sikkerhedsfunktioner, som beskytter både passagerer og medtrafikanter. Eksempelvis kommer Renault Kadjar med et aktivt nødbremsesystem, der giver dig besked, hvis der er risiko for kollision. Hvis du ikke kan nå at reagere, tager systemet selv over og sørger for at bremse, så kollisionens omfang kan begrænses eller helt undgås. Renault Kadjar hjælper også med at minimere risikoen for sammenstød med biler, der kommer i din blinde vinkel, da lyssignaler i højre og venstre sidespejl advarer dig, hvis bilens sensorer har registreret andre biler.
Selvom parkeringer foregår ved lav hastighed, kan de korte afstande gøre det svært at lave en hurtig og god parkering uden at være nervøs for at bakke ind i den anden bil. Med Easy Park Assist i Renault Kadjar overtager bilen styringen af rattet ved hjælp af sine sensorer og sit bakkamera, så du alene styrer hastigheden. På den måde får du en bedre og mere sikker parkering uden risiko for buler. En anden køreassistent, der holder dig sikker, er den, der ved hastigheder over 70 km/t advarer dig, hvis bilen på utilsigtet vis har krydset vejbanemarkeringen. Med Hill Start Assist bliver bremsetrykket holdt i yderligere to sekunder, når du holder parkeret på bakke og andet kuperet terræn, så du har bedre kontrol over din opstart.
Stor sikkerhed i Kadjar
Køreegenskaberne i Renault Kadjar er der ikke ændret meget på fra den sidste udgave, og ifølge Renault er det, fordi de fik så positiv respons på køreegenskaberne i den udgave, at de ikke så et behov for at revolutionere noget.
Styretøjet i Renault Kadjar er let og stabilt og bidrager til en letkørt bil, hvor du kan vælge mellem automatiske og manuelle gear. I den manuelle udgave er gearskiftet behageligt og uden irriterende modstand. Uanset hvilken motor og hvor mange hestekræfter du vælger til Renault Kadjar, får du en bil med en stærk motor og kraftfuld ydeevne, så du har en effektiv acceleration og god fart under kørslen. Motorernes styrke gør også, at du bedst muligt kan udnytte firehjulstrækket i Renault Kadjar og gøre bilen til et værdifuldt værktøj i en aktiv livsstil, uanset om det er til skiferie, jagt, surfing eller noget helt fjerde, hvor du er ude at udforske horisonterne i dit liv.
Med forskellige kørselsindstillinger optimerer Renault Kadjar bilens forbrug af brændstof, så du på forskellig vis kan balancere ydeevne, effektivitet og køreegenskaber til forholdene. Både med benzin- og dieselmotorer får du en præcis reaktion på dit input fra speederen, og selv når landskabet er kuperet, holder Renault Kadjar sin balance godt, så du ikke bliver overrumplet som chauffør.
Desuden kan det kun øge køreglæden, at du med R-Link 2-infotainmentsystemet kan bruge din stemme til at styre og få adgang til opkald, musik, podcasts, radio og navigation, så du er velinformeret og underholdt, mens du hele tiden kan holde begge hænder på rattet.
Renault Kadjars kabine har været en organisk evolution fra den sidste model, så kendere vil kunne nikke genkendende til flere elementer. Selvom mange af ændringerne ikke er revolutionerende, har detaljerne alligevel været med til at skabe en bedre og mere moderne bil. I og med at man tilbringer stort set al sin tid i en bil siddende, vil det uden tvivl vække begejstring, at bilens sæder har fået nyt og bedre skum, så alle får en bedre og mere behagelig siddestilling. Især for føreren, der også skal koncentrere sig om trafikken, vil den egenskab være meget værdifuld.
Renault Kadjar er 1,61 meter høj, og det giver en rummelig kabine med god siddehøjde for både passagerer og fører. Udover at give god støtte er sædehynden på førerpladsen også lavet til at kunne justeres i længden, så chauffører med lange stænger også kan sidde behageligt, mens de kører bilen.
Også indeni kabinen i Renault Kadjar er der god plads til alle dine ting. Med blandt andet opbevaringslommer på bagsiden af forsæderyglænene og en rummelig midterkonsol er der god plads til at lægge sine ting fra sig, uanset om man sidder på forsæderne eller bagsæderne. Aircondition-systemet i Renault Kadjar er også skærpet, så det fungerer endnu bedre både foran og bagi, og så lange køreture også er behagelige for alle i bilen på dage, der er meget kolde eller varme. Er underholdningen en vigtig del af kørslen for dig, bliver du glad for at kunne tilslutte alle dine enheder med både USB-stik, jackstik og 12 V-stik. Moderne smartphones vil også kunne udnytte induktionsopladeren i Renault Kadjar, der sidder i det centrale opbevaringsrum foran gearstangen, så din telefon er fuldt opladet, uden at du behøver fedte rundt med ledninger.
Med R-LINK 2-systemet i den indbyggede skærm har du adgang til musik, radio og navigation, og integration med Android Auto™ og Apple Carplay™ giver dig adgang til opkald, musik og andet indhold fra din telefon gennem bilens system med stemmestyring.
På tværs af Renault Kadjars fire udgaver findes der et utal af muligheder for at gøre mere ud af din bil. På interiørfronten betyder det blandt andet, at du kan vælge en komfortpakke, hvor sæderne får en opgradering, så både fører og passagerer sidder mere komfortabelt. Du kan også vælge at få alle sæderne i enten sort eller hvidt læder, der giver en lækker og eksklusiv oplevelse. I Bose- og Black-versionerne kan du også vælge et fast glastag, der med sit lys giver en helt ny oplevelse af rummeligheden i Renault Kadjar.
En af Renault Kadjars styrker er bagagerummet, der med sine 472 liter er stort og rummeligt, og et vandret rullegardin giver dig mulighed at holde indholdet af dit bagagerum privat og beskyttet. Folder du bagsæderne ned, kommer du helt op på 1.478 liter, og med ekstra skjulte rum under bunden har du rigeligt med muligheder for at finde plads til dine ting.
Bestil en prøvetur i Renault Kadjar online, så har vi bilen klar til dig når du ankommer.
Allerede i Renault Kadjar Zen vil du opleve en betydelig opgradering. På sikkerhedsområdet får du som standard automatisk nær- og fjernlys, vognbaneassistent og skiltegenkendelse med advarsel om for høj hastighed. I kabinen finder du et bedre førersæde med lændestøtte, læderrat, bedre og mere fleksible opbevaringsmuligheder i bagagen samt R-Link 2-infotainmentsystemet, der gør underholdning, navigation og kommunikation nemt og sikkert via stemmestyring. På ekstraudstyrsfronten kan du blandt andet vælge komfort- eller adventure-pakken, der giver noget ekstra til Renault Kadjar henholdsvis indeni og udenpå bilen.
Med Renault Kadjar Bose kommer du op i en mere luksuriøs udgave af den franske SUV. Komfort- og adventure-pakkerne fra Zen er blevet standardudstyr, forlygterne kommer i Full LED, og fælgene er vokset til 19 tommer. Navnet på denne udgave er heller ikke helt tilfældigt: Bose®-surroundsound-systemet med 8 højttalere kommer som en integreret del af Renault Kadjar Bose og giver dig en unik lydoplevelse, uanset om det er opkald, musik, radio eller podcasts, der strømmer ud af højtalerne.
Selv i denne allerede opgraderede udgave af Renault Kadjar er der tilkøbsmuligheder, der gør bilen endnu bedre. Læderpakkerne giver dig et elektronisk indstilleligt førersæde foruden betræk i sort eller hvidt læder på alle sæder, mens technopakken giver dig håndfri parkering, sidesensorer og advarsel ved blinde vinkler. Et tilkøb, du helt sikkert skal overveje, hvis du kigger på Renault Kadjar Bose, er det faste glastag. Lyset skaber en helt anden rummelighed og giver passagererne mulighed for en smuk og betagende udsigt til himmel, skyer, stjerner, måne og sol.
Den opdaterede udgave af Renault Kadjar balancerer pris, køreegenskaber, komfort, udstyr og sikkerhed på ypperste vis. Hvis du vil have en SUV, der er til at betale uden at skulle gå på kompromis med de ting, der er vigtige for dig, og hvor du får value for money, er Renault Kadjar den helt rigtige bil for dig. Der er masser af udstyr både som standard og som tilkøb, og du kan trække bilen i lige den retning, du prioriterer, for at få en bil, der passer til dine behov. Uanset hvad du vælger til eller fra, er du dog sikret en stærk bil med god ydeevne, der på ingen måde er skrabet.
ABS-bremser med elektronisk bremsekraftfordeling (EBV) og bremseassistent (BAS))
Selealarm på alle pladser
Dæktrykssensor
Elektonisk stabilitetskontrol (ESC) med antispin (ASR) og elektronisk krængingstabilisator
ISOFIX-beslag på bagsædets yderste pladser
Frontairbag til fører og forsædepassager samt sideairbags (hoved/bryst)
Nakkestøtter ved alle siddepladser
Gardinairbags i loftbeklædningen til beskyttelse af hoved , for/bag
Højdejusterbare sikkerhedsseler foran
Trepunktsseler på alle siddepladser
Automatisk nær-/fjernlys
Vognbaneassistent
Skiltegenkendelse med advarsel om for høj hastighed
Aktivt nødbremsesystem (AEBS)
R-Link 2 infotainmentsystem: 7" adaptiv touchskærm, DAB+, Bluetooth audiostreaming + telefoni, stemmesyring, USB, AUX, reatbetjening, Apple CarPlay og Android Auo (Ingen navigation)
Brugerdefineret speedometer med 7" TFT skærm
Elektronisk parkeringsbremse
Fartpilot/hastighedsbegrænser
Eco-køreindstilling
Justerbart rat i dybde og højde
Servostyring, elektrisk progressiv
Gearskifteindikator
Parkeringssensor for og bag
El-ruder for/bag
Varme i forsæderne
Højdejusterbart førersæde
Fjernbetjent centrallås
Læselamper for og bag
Manuel aircondition
Førersæde med lændestøtte
Læderrat
Automatisk 2-zoner klimaanlæg
Nøglekort med håndfri betjening
17" aluminiumsfælge
Dækreparationssæt (udgår ved valg af reservehjul som ekstraudstyr)
Kofangerbeskyttelse for og bag i sort
12-V-stik for og bag
Armlæn foran
Nedfældeligt bagsæde 1/2-2/3
Obevaringslommer på bagsiden af forsæderyglænene
Midterkonsol med opbevaringsrum og kopholdere
Stofindtræk
Opbevaringrum til bagagerumsafdækning under bagagerumsbunden
Variabel bagagerumsbund med mulighed for plan lastflade, ekstra volumen eller opdeling
C-shape LED kørelys
Bagrude m. varme
Forlygtespulere
El-sidespejle m. varme
Tågeforlygter med statisk kurvelys
Bakkamera
Sorte spejlkapper
17"aluminiumsfælge "Limited"
Krom-grill med Limited detaljer
Tag-rails
Sort haj-antenne
Fast glastag
Tonede ruder bagi + bagklap
Limited indtræk i stof
Indstigningslister i krom
Kofangerbeskyttelse for og bag i mørk grå
Indtræk i stof og kunstlæder
Makupspejle med lys
Komforpakke (Ekstraudstyr Zen)
Varme i forrude
Komplette LED-forlygter, Pure Vision
Bose-surround sound-system med 8 højttalere
Navigation med Europakort
Læs mere om privatleasing af Renault Kadjar her. Husk du kan booke en prøvetur, så har vi en Kadjar klar, når du er klar.
Tak, vi har nu modtaget din bil til vurdering og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Tilbage til siden