Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,4 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Privatleasing

Der er mange fordele ved at lease en bil fremfor at købe den. Når du leaser en bil, ved du altid, hvad dine månedlige udgifter er, da leasingselskabet står får alle vedligeholdelsesudgifterne som for eksempel service og reparationer. Har du kun brug for en bil for en kort periode? Så kan det være billigst med billeasing fremfor at købe en ny eller brugt bil.

Hvad end du ønsker en lav månedlig ydelse eller en lav udbetaling, kan du finde et leasingtilbud hos os, der passer til dine behov. Hvis du har en bil i dag, så vil vi også meget gerne lave en bilvurdering på denne og tage den i bytte, så er du nemt videre.

Leasing af bil til private

Vi har 10 forskellige bilmærker at vælge imellem, hvis du som privat er på udkig efter en leasingbil: KIA, Dacia, Ford, Jeep, Maxus, Mazda, Nissan, Renault, Volvo og Polestar.

10 bilmærker på ét sted

Leasing af vores bilmærker

Ønsker du at læse mere omkring de enkelte leasingmærker? Vi har en dedikeret side og univers til hvert af vores 10 bilmærker. Selvom du ikke ejer bilen, så skal du stadigvæk vælge netop den bil som opfylder alle dine behov, og hvis det behov betyder at du kun er interesseret i en Volvo, så kan du se alle vores Volvo privatleasing tilbud og information under mærket.

Sælger og kunde sidder ved kontorplads

Privatleasing af din nye bil

Når du vælger en af vores biler på privatleasing, får du stor økonomisk sikkerhed. Ved privatleasing ved du hvad du skal betaler hver måned. Der kommer altså ingen uforudsete udgifter, som f.eks. værkstedsregninger. Service og vedligeholdelse er med i prisen du betaler pr. md. Du skal som det eneste udover leasingydelsen betale bilforsikring, grøn afgift, dæk og benzin eller diesel.

Det skal du vide før du vælger privatleasing

Det fungerer sådan, at ejeren af bilen typisk vil være et leasingselskab, de køber bilen og derefter via os, tilbyder leje af bilen til dig som kunde. Leasing kan derfor være ganske smart, hvis du ikke ønsker at bruge din opsparing eller at stifte gæld grundet en finansieringsaftale. Det at du via en privatleasing aftale er lejer af bilen betyder, at du undgår at spekulere på regninger til service og værditab – det overlader du til helt og aldeles til leasingselskabet. 

Lige som ved køb af en bil, forsøger vi naturligvis at skræddersy din leasingaftale så den passer til dit behov. Det kunne eksempelvis være at du ønsker en ”all-inclusive” aftale, der omfatter dæk, alle reparationer, brændstof og forsikring.

Når du privatleaser laves der en udbetaling eller en såkaldt førstegangsydelse. Denne bestemmes ud fra værdien på bilen og dækker eksempelvis leveringsomkostninger og nummerplade. Førstegangsydelsen kan være varierende, men den ligger i de fleste tilfælde på omkring 5.000 – 7.000 kr. Hvis du har en bil i forvejen og du ønsker at denne skal indgå i handlen, kan værdien af din bil, eller en del af denne, bruges til udbetalingen. Vi hjælper naturligvis gerne med salget af din nuværende bil - du kan også nemt og hurtigt få en pris via vores online bilvurdering. 

Men hvordan skelner man mellem om det er privatleasing eller køb, der er den bedste mulighed?

Privatleasing kan være en god løsning for dig, som:

  • Har behov for, eller ønsker, at skifte bil hvert andet eller tredje år.

  • Ikke ønsker at bøvle med salg og køb af brugte biler.

  • Være fri for at skulle tænke på omkostningerne til service og vedligeholdelse.

  • Kender dit kørselsbehov.

Finansiering eller køb, er måske en bedre løsning for dig, som:

  • Ønsker at beholde den samme bil i mere end tre år.

  • Er usikker på, hvordan næste år ser ud med hensyn til dit kørselsbehov.

  • Ikke har behov for, eller ønske om, at køre i helt nye biler.

Er du stadig i tvivl om privatleasing er noget for dig? Så sidder vi klar på telefon, chat og e-mail, fra kl. 09.00 – 22.00, alle ugens dage.

Ring til os på 63 13 41 40 og få svar på dine spørgsmål eller afklaring på om leasing kan opfylde dine behov.

Det skal du vide under privatleasing af din bil

I forhold til den leasingaftale du har indgået, vil der altid være et fast aftalt kilometerantal du må køre. Dette kilometerantal skal du helst holde dig inden for. Skulle det ske at bilens kilometertæller alligevel løber over det aftale antal, betales et mindre beløb pr. overkørte kilometer.  Eksempelvis koster det hos KIA 0,82 kr. pr. overkørte kilometer.  Det vil altså sige, at hvis du har privatleaset en Kia Picanto og har kørt 1000 Km mere end hvad din leasingaftale tillader, vil det koste dig 1000x0,82kr, altså 820kr.

I forhold til det fastlagte kilometerantal, er et af de spørgsmål der ofte bliver stillet, om det er muligt at ændre i kilometerantallet undervejs i din leasingperiode - hertil er svaret, at det ikke er muligt. I en sådan situation kan du vælge at betale ekstra for overkørte kilometer eller opsige din kontrakt.  Dine rettigheder når du privatleaser vil altid være at finde i din leasingkontrakt. Vores kontrakter er lavet i overensstemmelse med FDM, så du er altid sikret tryghed når du privatleaser via os.  Når du privatleaser er det dig selv og din husstand der må bruge bilen. Du må også gerne låne den ud til din omgangskreds – men husk nu på, at det er dig der har ansvaret for bilen imens den er lånt ud. 

Når din leasingaftale er udløbet

Når din privatleasingaftale har nået sin ende, vil du i din kontrakt kunne finde nogle krav, der omhandler tilbageleveringen af bilen.  Vi bliver ofte spurgt til hvad omkostningerne bliver i denne sammenhæng, hvilket faktisk er svært for os at give et helt konkret svar på, da det afhænger af en række forskellige faktorer.  Når din leasingbil bliver afleveret tilbage, bliver den gennemgået af en uvildig tredjemand. Grunden til dette er, at du som kunde på den måde trygt kan stole på, at den person der gennemgår bilen, ikke har nogen interesse i at tjene penge i sammenhæng med tilbageleveringen. Du er naturligvis også mere end velkommen til, selv at være til stede under gennemgangen af din bil.  Det forholder sig sådan, at du naturligvis ikke skal betale for det der bliver vurderet som forbrugsskader – det kunne eksempelvis være sådan noget som stenslag. Men er der større skader som f.eks. en bule i din bil når du levere den tilbage, skal den naturligvis udbedres mod betaling.  Vi står som altid klar med gode råd og vejledning både før, under og efter din leasingperiode. Når din aftale ophører er vi naturligvis også klar til at hjælpe dig med en evt. ny aftale eller køb af en ny bil. For at gøre det nemmest for dig som kunde, kan du give samtykke til at vi må kontakte dig noget tid inden din leasingaftale ender - det gør at vi rettidigt kan finde en ny bil til dig og klargøre en aftale, så du på den måde ikke kommer til at være uden bil i en længere periode. 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?