Ford Transit Courier i fart front
Pris ekskl. moms fra 82.862 kr.

Ford Transit Courier – kompakt, praktisk, god

Nok er Ford Transit Courier den mindste af bilerne i Transit-serien, men hvad den mangler i ydre størrelse, opvejer den med sin smidighed, stabilitet og sikkerhed. Ford har med Transit Courier formået at presse citronen og få rigtig meget plads ud af den lille bil. Med et varerum på 2,3 kubikmeter er lastekapaciteten større, end hvad man finder i sammenlignelige varebiler i klassen, og lasteevnen på 538 kg sikrer, at du roligt kan fylde varerummet op.

Ford Transit Courier er den perfekte varevogn for bude, rengøringsfirmaer og andre virksomheder, der med en mindre og fleksibel last har brug for at komme rundt til mange kunder. Særligt ved bykørsel kommer bilens styrker frem, da den med sin størrelse ikke har nogen problemer med at komme rundt i små gader og stræder og er nem at få parkeret. Samtidig er både kabine og varerum skabt til, at du nemt kan indrette dig, så Ford Transit Courier også kan være en effektiv arbejdsplads mellem besøg hos kunderne.

Designvalgene i Ford Transit Courier er taget med hensyn til bytrafik. Kører man meget i tæt bytrafik, er risikoen for småskader og ridser stor. Ford har derfor blandt andet kigget specifikt på kofangerne, sidebeskytterne og lygternes placering for at undgå – eller i hvert fald minimere risikoen for – de småskader, mange troede, man måtte vænne sig til ved bykørsel. 

Brændstoføkonomien i Ford Transit Courier er øget takket være optimerede og mere effektive motorer, men med de mange førerassistenter, du finder i en Ford Transit Courier, får du samtidig også hjælp til at køre mere effektivt og stabilt, hvilket giver et endnu lavere brændstofforbrug. I en Ford Transit Courier er du også sikker på altid at få det rigtige brændstof i tanken, uanset hvor træt du er, eller hvor travlt du har – og lige meget om du har valgt diesel- eller benzinudgaven af bilen. Fords innovative EasyFuel-system har fjernet tankdækslet og designet tankåbningen, så den kun passer til de forskellige tankpistoler til henholdsvis diesel og benzin. Slut med dyre fejltagelser!

Den nye Ford Transit Courier er blevet gennemtestet og afprøvet utallige gange, og resultatet er en robust og kompakt bil, der er både pålidelig og slidstærk, og som har en fornuftig driftsøkonomi. 

Hos Autohuset Vestergaard har vi mange års erfaring med erhvervskunder, så vi har den fornødne viden og ekspertise til at finde den rigtige løsning, som passer på behovene i din virksomhed. Vi starter med en snak, og den er helt gratis og uforpligtende.

Vi er altid klar på både telefon, chat og e-mail fra kl. 09.00 til 22.00 alle ugens hverdage. Ring til os på 63 13 41 40, eller kig forbi til en snak og/eller en prøvetur.

5 grunde til at vælge en Ford Transit Courier

  • Største varerum i klassen
  • Nem at parkere
  • Lille venderadius 
  • Indbygget MyFord Dock til opbevaring og opladning af telefoner og tablets
  • Meget bil for pengene

Km/l: 14,3-18,9 | CO2: 138-158 g/km | Energimærke: B-A+

Brændstoftal og CO2 er baseret på WLTP. Som følge af WLTP er brændstofforbruget og CO2-udledning varierende for hver enkelt variant, og påvirkes af det individuelle tilvalg af ekstraudstyr.

Indretning af varebil SE PRISLISTE Tyverisikring Leasing af varebil

Book en Ford Transit Courier ekspert

Med VestergaardYOU, kan du book en af vores eksperter hos os eller hjemme hos dig selv.

Indretning af varebil

For at betjene dine kunder bedst muligt har du brug for en effektiv arbejdsplads på fire hjul. Det kræver en intelligent udnyttelse af både kabine og lastrum, så der er plads til varer, materialer, værktøj og måske også til at arbejde i selve bilen. Autohuset Vestergaard har opbygget stor erfaring og rutine med at sælge og indrette varebiler, og med kunder fra mange forskellige brancher kan vores erhvervskonsulenter hurtigt komme med et oplæg til, hvordan jeres behov bedst bliver dækket.

Vi har derfor stor viden om og specialisering i strømforsyningsløsninger bag i varebiler som Ford Transit Courier og kan for eksempel hjælpe med at indrette lastrummet med 220v strøm eller indrette lastrummet til at holde varerne kølige eller lune. Vi kan levere alt fra inverter til forbrugsbatterier, men har også skabt løsninger, hvor solceller på taget af bilen kan oplade udstyret indeni, så man ikke er afhængig af at være koblet på elnettet.

Vi ser frem til at høre om dine ønsker og behov og glæder os til at finde en værdiskabende og effektiv løsning for dig, så du kan få en Ford Transit Courier, der passer til dig.

Ford Transit Courier varerum

Ford Transit Courier varerum

Ford Transit Courier

Leasing af varebil

Hos Autohuset Vestergaard kan vi vejlede og rådgive dig om de fleste ting, når du kigger efter en ny varebil, uanset om det skal være Ford Transit Courier eller en af de andre modeller – det gælder også de økonomiske og finansielle forhold. Vi forstår, at totalomkostningerne for driften og driftssikkerhed er meget vigtige overvejelser, så du er sikker på at kunne skabe værdi for dine kunder, og så du kan se, om investeringen i bilen giver mening. Vi har lang erfaring med mange kunder fra en lang række brancher og er parat til at finde den løsning og finansiering, der passer bedst til din virksomhed.

Hvor det for nogle virksomheder giver mening at købe egne varebiler, er leasing af varebiler blevet en attraktivt løsning for et stigende antal virksomheder. Vælger du at lease en Ford Transit Courier i stedet for at købe den, slipper din virksomhed med mindre pengebinding, ingen tinglysningsafgifter, fuld fradragsret for leasingydelsen og momsfradrag efter særlige regler. I leasingperioden – oftest 36, 48 eller 60 måneder – får du stabilitet i driftsbudgettet, så du kan passe den del af arbejdet, som skaber værdi for kunderne.

Hos Autohuset Vestergaard har vi mere end bare én leasingpartner. På den måde kan vi finde den leasingudbyder, der passer til dine behov, uanset om du skal lease en hel flåde af biler, eller det bare er en enkelt Ford Transit Courier. Vores erhvervskonsulenter står parat til at finde en god løsning til jer.

Operationel eller finansiel leasing?

Leasingaftaler kan groft sagt deles op i to typer: operationelle og finansielle. Hvilken type leasingaftale der fungerer bedst, hvis du skal lease en Ford Transit Courier til dit firma, vil afhænge af, hvordan du skal bruge bilen, hvor meget du skal køre i den, hvordan økonomien skal hænge sammen for dig, samt din holdning til risici.

Hvis du vælger operationel leasing, får du nøglen og brugsretten til din Ford Transit Courier, mens leasingselskabet beholder ansvaret for forsikring, vedligeholdelse og reparationer. Det er altså en rigtig god løsning, hvis du gerne vil slippe for bekymringer og gerne betaler for den stabilitet og sikkerhed, som denne leasingform giver. Det er dog vigtigt, at du kender dine kørselsbehov, da prisen for operationelle leasingaftaler blandt andet udregnes efter, hvor mange kilometer dine nye Ford Transit Courier skal køre i perioden.

Hvis den månedlige ydelse vægter tungt, kan du overveje, hvorvidt en finansiel leasingaftale er et bedre valg for din virksomhed, for ofte vil den månedlige ydelse være lavere med denne type leasingaftale. Årsagen hertil er, at du selv vil skulle arrangere forsikring, service og erstatningsbil, hvis din Ford Transit Courier skal på værkstedet.

Som en tredje mulighed kan du indgå en finansiel leasingaftale på din nye Ford Transit Courier og supplere den aftale med en separat serviceaftale til en fast månedlig pris i leasingperioden. På denne måde får du styr på service og vedligeholdelse på et niveau tæt på det, man kan få ved operationel leasing.

Ford Transit Courier

Er du klar til en prøvetur?

Bestil en prøvetur i Ford Transit Courier online, så har vi bilen klar til dig når du ankommer.

Sikkerhed

Skal du ud på længere ture i din Ford Transit Courier, kan du med fordel bruge fartpiloten i bilen. Den fastholder din hastighed, indtil du gør brug af speederen eller bremsen, hvilket giver dig en mere glidende kørsel. Udover at det mindsker risikoen for at overskride fartgrænsen, giver det som nævnt ovenfor også en mere effektiv kørsel, så du sparer brændstof.

Hvis du eller dine medarbejdere skal levere gods eller service til en kunde på en bakket vej, er bakkestart-assistancen en ekstra hjælp, der kan gøre forskellen mellem et sammenstød eller ej. Holder du med din Ford Transit Courier på en bakke, fastholder systemet bremsetrykket i 2-3 sekunder, så du har tid til at flytte foden fra bremse til speeder uden at risikere at rulle ind i bilen foran eller bagved. Systemet fungerer også på glatte overflader, så det kan bruges i al slags vejr.

Parkering i varebiler kan være en udfordring med begrænset udsyn til det, der sker bag dig. I  Ford Transit Courier bliver du hjulpet af både et bakkamera og en parkeringssensor til at undgå ulykker og sammenstød. Hvis parkeringssensoren i Ford Transit Courier opfanger nogen eller noget bag bilen, sættes et lydsignal i gang, der intensiveres, jo tættere du kommer på det, så du har nemmere ved at vurdere afstanden. Bakkameraet giver dig det nemme overblik, og udover helt konkret at vise dig, hvad der er bag bilen, giver den dig også et sæt virtuelle linjer på skærmen, der guider dig til at parkere bedst muligt.

Vigtigere end nogen bil er du og dine medarbejdere. Derfor kommer Ford Transit Courier med automatisk nødopkald som en del af Fords SYNC 3-infotainmentsystem. Hvis airbaggen udløses eller brændstofpumpen bliver sat ud af spil, kan teknologien ringe op til alarmcentralen, uanset om du er ved bevidsthed eller ej. Er du eller din medarbejder ikke i stand til at kommunikere, kan systemet videregive afgørende oplysninger såsom GPS-koordinaterne for jeres Ford Transit Courier, så hjælpen kan komme frem så hurtigt som muligt.

Ford Transit Courier

Ford Transit Courier er en bil hvor sikkerheden er i top.

Ford Transit Courier interiør

Køre- og arbejdsglæde

En af fordelene ved den lille Ford Transit Courier er netop størrelsen, hvilket især kommer til sin ret ved bykørsel. Med en venderadius på bare 10,5 meter er vendinger, skarpe sving og hurtige parkeringer ingen sag i en Ford Transit Courier.

En vigtig egenskab for en varebil er evnen til at køre godt, uanset om varerummet er fyldt eller ej, og her skuffer Ford Transit Courier heller ikke. Selv når der er godt med læs på, styrer den nye Ford Transit Courier utroligt præcist og klarer svingene bedre end tidligere modeller. Du er sikret en direkte og dynamisk køreoplevelse, uanset hvor meget du har i lasten.

Adgangen til lasten er samtidig gjort nem med to bagdøre, der kan åbnes helt op til 180 grader. Varerummet kan udstyres med LED-belysning, så det er nemt at læsse af og på i de sene aften- eller tidlige morgentimer, og som beskrevet tidligere kan varerummet indrettes præcist efter dine behov, da Ford Transit Courier er forberedt til at fastgøre enten lasten eller reoler langs siderne. For en kompakt varebil er der overraskende god plads med hele 1,62 meter fra gulv til loft, og du har god adgang via både bagdørene og skydedøren.

Kabinen er indrettet, så den kan være et kontor på fire hjul, hvilket er lykkedes ved at sikre en masse plads til aflægning. Med en Ford Transit Courier får du blandt andet en overliggende hylde i hele kabinens bredde, men også skuffer under sæderne, så dine ting ikke behøver flyde på gulvet. Centerkonsollen er bevidst blevet gjort stor, så der er plads til papirer og blokke i A4-format eller små bærbare computere. Den integrerede MyFord Dock giver et sted at holde telefonen på plads, mens den bliver ladet op, og gør håndfri kørsel nemmere.

Flere af varianterne af Ford Transit Courier kommer med rude i varerumsadskillelsen, så du hele tiden har adgang og udsyn til varerummet og dermed kan sikre dig, at alt deromme er, som det skal være.

Du kan desuden glæde dig over, at Ford Transit Couriers sæder, som du meget vel kan komme til at sidde en del i, kommer med både varme, justerbar lændestøtte og armlæn, hvilket er med til at sikre et niveau af komfort, der kan være vigtigt, hvis man skal bruge mange timer bilen. På varme sommerdage eller kolde vintermorgener sikrer klimaanlægget, at du sidder behageligt. Det aflåselige handskerum i Ford Transit Courier sikrer, at du trygt kan gemme papirer, punge eller andre mindre værdigenstande væk, så svage sjæle ikke lader sig friste.

Få en bilvurdering af din brugte bil

Skal din bil indgå i en eventuelt handel? Start med at få en pris på din brugte bil. Det er selvfølgelig helt uforpligtende.

Bilen er allerede ved at blive vurderet eller kunne ikke findes.
Der skal uploades mindst et billede

Tak, vi har nu modtaget din bil til vurdering og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Tilbage til siden

Konklusion

Uanset om Ford Transit Courier skal være dit firmas eneste bil eller en del af en større flåde, og om du skal købe eller lease, kan Ford Transit Courier være et solidt bidrag til din virksomheds arbejdskraft. Den kompakte og fleksible varebil er især populær blandt rengøringsfirmaer, hos bude og udbringningsfirmaer eller som en mindre og billig bil til entreprenører og håndværkerer, når der er opgaver, der kun kræver lidt eller intet udstyr.

Prisen er uanset finansieringsform skarp, og alt efter dine behov kan vi hjælpe med at finde den rigtig løsning, som passer til dit firmas økonomiske setup, og hvor der er styr på service og vedligeholdelse, så du kan koncentrere dig om at servicere dine kunder.

 

Ford Transit Courier

Ford Transit Courier tager sig også godt ud i bybilledet.

Standardudstyr

*Vi tager forbehold for fejl, ændringer og mangler
Bestil prøvetur

Tak for henvendelsen!