Priser fra 742.715 kr.

Ford Mustang: Den ikoniske sportsvogn,
der er indbegrebet af Americana

Uanset om du vælger en coupé eller den strømlinede cabriolet, er Ford Mustang ikke bare en bil. Det er en oplevelse, et statement og en beslutning om, hvad du vil være som menneske. Det er store ord, men Ford Mustang er så meget mere end en bil, at den kan leve op til dem.

Ford Mustang er et ikon og et symbol, der er ladet med værdier og historier, så det er en bil, der gør indtryk allerede, inden du har sat dig ind i den – ja, faktisk inden du overhovedet har kigget på den. Ford Mustang emmer af fart, power, råstyrke og maskulinitet og er et populærkulturelt fænomen, der har været med i et utal af film. For mange både i og uden for USA er en Ford Mustang en af de ting, der symboliserer den amerikanske drøm og essensen af de håb og drømme, der knytter sig til idealet om USA. Med dens åbenhed og adgang til den friske luft kommer du med cabrioleten endnu tættere på visionen og drømmen, der ligger i rødderne af Ford Mustang. Som en cowboy på sin hest, der med sin autoritet, styrke og kærlighed tæmmer og samarbejder med det vilde dyr uden at knægte styrken og energien i det.

Prisen på en Ford Mustang starter på 742.715 kr., og nej, det er ikke en billig bil, men den ligner mindst en million. Og kigger man på, hvad man får for pengene, når man har købt en Ford Mustang, er det svært at føle, at pengene er spildt. Vi må dog skuffe dem, der elsker at nørde ekstraudstyr – Ford har simpelthen som standard proppet Mustangen med så mange lækkerier både i kabinen, i motoren og udenpå, at det er begrænset, hvor meget mere der kan sættes på udstyrslisten. Du må altså finde dig i et overflødighedshorn af standardudstyr til gengæld for den begrænsede fleksibilitet.

Hos Autohuset Vestergaard kan du udover Mustang GT også få den særlige Ford Mustang Mach 1, hvor Ford har givet den et mere race track orienteret udgave af Mustang.

5 grunde til at vælge en Ford Mustang

  • At eje et ikon
  • Kraftfuld V8 motor
  • Stilfuld både udenpå og indeni
  • En anledning til at besøge den tyske Autobahn
  • Eneste mulighed for at købe en ny amerikansk muskelbil i Danmark 

Km/l: 8,1-8,9 | CO2: 256-284 | Energimærke: F-G

Brændstoftal og CO2 er baseret på WLTP. Som følge af WLTP er brændstofforbruget og CO2-udledning varierende for hver enkelt variant og påvirkes af det individuelle tilvalg af ekstraudstyr.

VIS PRISLISTE

Book en Ford Mustang ekspert

Med VestergaardYOU kan du booke en af vores eksperter hos os eller hjemme hos dig selv.

Få en bilvurdering af din brugte bil

Er denne nye bil interessant? Og har du en bil du gerne vil have indgår i en byttehandel, så kan du via denne formular få en vurderingspris. 

Mustang Mach 1 kan nu bestilles

Ford Mustang Mach 1 er nu landet i Danmark, hvilket gør det muligt at få fingrene i sådan én i Danmark.

Ford Mustang Mach 1 er den mest racetrack fokuserede Mustang, der er tilbudt til bilentusiaster i Europa. Mach 1 er en specielt kalibreret 5,0 liter V8 motor med 450hk hvilket gør det muligt at ramme fra 0-100 km/t på kun 4,4 sekunder og skaber desuden 22% mere downforce end Mustang GT. 

Mach 1 er den mest sælgende sportsvogn i verden. Denne udgave er den fjerde version af Mach 1 og det er første gang at den bliver tilgængelig på det europæiske og danske marked. 

Køreoplevelsen i den nye Mach 1 er i verdensklasse

Den ikoniske 5,0 V8 benzinmotor er modificeret til at yde en høj ydelse på både racerbane og vej. Det kendte Open Air indsugningssystem og 87 mm gasspjæld fra en Shelby Mustang GT350 bliver også at finde i den nye Mach 1. Det samme gælder den ekstra oliekøler, som i Mach 1 arbejder sammen med en ny oliefilteradapter, som er med til at sikre et optimalt olieflow og konsistent ydelse ved høje belastninger. 

Designet på den nye Mach 1

Filosofien er, at en ægte Mustang skal se hurtigt ud, også når den står stille. Med eksklusive features der er inspireret fra racerbiler, vil ingen bilentusiast eller performancefan være i tvivl om, at dette er en speciel Mustang. 

Derudover byder den på 19" 5-egerede alufælge med Michelin sportsdæk, ikoniske striber på kølerhjelmen og bilen sider, en kabine i Ebony-sort med detaljer i Dark Engine-aluminium, lædersæder, varme/køle system i forsæderne, SYNC-3 infotainment, B&O audiosystem med 12 højtalere og indbygget FordPass Connect-modem. 

Hver Mustang Mach 1 er derudover nummeret, hvilket kan ses på emblemet i instrumentpanelet. 

SE PRISLISTE

Ford Mustang med ny sikkerheds-teknologi 

En særlig bil kræver et særligt sikkerhedssystem, og med en Thatcham Category 1 aktiv tyverisikring får du netop det. Med et tyverisikringssystem på Thatcham Category 1-niveau får du et af de mest avancerede systemer på markedet til at beskytte din bil mod tyveri. Systemet vil tydeligt advare alle i bilens nærhed om, at et tyveri er i gang, og har sin egen separate strømforsyning, så du er garanteret, at sikringen altid er aktiv. Med overvågning af dørene, kølerhjelmen og bagagerummet er din Ford Mustang sikret mod alle former for uønsket adgang og låser hjulene, så du og din bil er beskyttet mod uønsket bugsering.

Med Ford Mustangs store kraft og styrke kommer samtidig et stort ansvar for både din egen og andres sikkerhed, og Ford har derfor gjort brug af en række teknologier for at gøre Mustangen til en mere sikker bil, der også hjælper dig med at løfte ansvaret for trafiksikkerheden. Tyre Pressure Monitoring-systemet overvåger hvert enkelt dæk separat, og hvis der sker et pludseligt tab af tryk under kørslen som følge af en punktering eller lavt tryk, vil du øjeblikkeligt få en tydelig advarsel på informationsskærmen, så du kan handle derefter.

Med samme ansvarsfulde tilgang har Fords ingeniører i Ford Mustang gjort brug af en teknologi, som kaldes elektronisk bremseføropfyldning, der sikrer hurtigere og kortere nødopbremsninger ved at lukke mellemrummet mellem bremseklodser og -skiver, når systemet registrerer en nødopbremsning.

Sikkerheden i Ford Mustang er også bygget og designet til at tage over, hvis du ikke kan nå at reagere. Pre-Collision Assist-systemet gør brug af både kamera og radar til at registrere, hvorvidt der er mennesker eller biler foran på vejbanen. Vurderer systemet, at der er en risiko for kollision, vil du først få en tydelig advarsel, men når du ikke at reagere tidsnok, tager  Pre-Collision Assist-systemet over. Det er i stand til at bremse med op til fuld bremsekraft helt automatisk, hvilket vil kunne bidrage til mindre alvorlige frontalkollisioner, og i nogle tilfælde vil det være årsagen til, at de helt kan undgås.

Hvis du tør lade andre køre i din Ford Mustang, kan Ford My Key-systemet give dig tiltrængt ro i sjælen. For eksempel kan du programmere en øvre hastighedsgrænse og påmindelse om brug af sikkerhedsseler i en ekstra nøgle, så du beholder en grad af kontrol og styring, selvom du overlader bilen til en anden. 

Fordi Ford Mustang er så kraftfuld, stærk og dynamisk en maskine, har teamet bag bilen hos Ford også haft fokus på at udstyre den med værktøjer, der giver dig som fører bedre kontrol og styring over din bil, så du er bedre i stand til at tæmme de mange hestekræfter. Med et elektronisk stabilitetsprogram bliver hvert enkelt hjuls hastighed nøje registreret og overvåget, og ved hjælp af data om bilens retning og styrevinkel bliver bremsekraften og den store motors effekt afbalanceret, så under- og overstyring modvirkes.

Ford Mustang sikkerhed

Ægte amerikansk køreglæde

Ford Mustang er en rigtig amerikansk muskelbil, men køreoplevelsen i den er mere end bare muskler. På det digitale instrumentbræt får du relevante oplysninger, som matcher din køretilstand, hvor du udover forprogrammerede tilstande som Normal, Sport+, Snow/Wet, Track og Drag Strip også kan programmere og gemme din egen personlige køretilstand. Køretilstandene justerer Ford Mustangs ydeevne, så du får den optimale manøvredygtighed. Det vil nemlig altid være de små marginaler, der er afgørende i jagten på den perfekte køreoplevelse, og køretilstandene er din mulighed for at justere på netop disse marginaler uden at være ingeniør eller specialmekaniker. Jagten på perfektion fortsætter, og du har lige fået endnu flere værktøjer. 

Det er samme ønske om at give dig flere værktøjer til at opnå den ultimative køreglæde, der har fået Ford til at udvikle MagneRide™ Damping System, som kan fås som tilkøb til denne nyeste udgave af Ford Mustang. MagneRide™ Damping System er en ny affjedring, som på avanceret vis øger både din kontrol og komforten på vejbanen, hvorved endnu flere dele af din kørsel optimeres.

Ford Mustang kan fås med to motorer – en klassisk 5-liters V8 med 418 hk til 704.000 kr. og en ny og mere effektiv 2,3-liters 4-cylindret EcoBoost med 314 hk. Uanset hvilken motor du vælger, kan du frit vælge, om du vil have den klassiske manuelle gearkasse med 6 trin, eller om du vil overlade gearskiftet til den automatiske gearkasse, der til formålet har hele 10 trin. Det elektroniske styresystem i automatgearet er designet til at optimere Ford Mustangs køretilstande, så gearingen konstant er synkroniseret med de skiftende vej- og kørselsforhold, så du får den bedst mulige køreoplevelse.

Med V8’eren slipper du et imponerende kraftværk af en motor løs, som er i stand til stabilt at hæve hastigheden fra bykørsel til Autobahn uden at skifte gear, men som også kan brøle, hvis man beder den om det. Hvad enten hastigheden hører hjemme på en skolevej eller syd for grænsen, vil du opleve en bil, som kører både sikkert og komfortabelt.

Når du forlader din Ford Mustang – omend det nok bliver modvilligt – vil du få en sidste påmindelse om den tur, du lige har været på, da bilen oplyser jorden med en lille lyskegle med form som en Mustang-pony, når du åbner døren.

Ford Mustang

Er du klar til en prøvetur?

Bestil en prøvetur i Ford Mustang online, så har vi bilen klar til dig, når du ankommer.

Ford Mustang designet

Når dit blik lander på en Ford Mustang, er du ikke i tvivl om, at du står over for noget særligt. Alene designet af de slanke forlygter udstråler en råstyrke og dyriskhed, der taler til den vildskab og de drømme, der leder dine tanker hen på en Ford Mustang.

Som du bevæger dig rundt om bilen, vil du kunne dvæle ved den ene unikke detalje efter den anden. Det samlede indtryk af bilen er helstøbt og i balance, og mens den firedobbelte udstødning emmer kraft, styrke og eksplosivitet, ser man også, hvordan bilens strømlinede og slanke design giver en følelse af at suse gennem luften – men uden at bilen føles lille og let. Ford Mustang er tværtimod en stor og stærk bil, hvor mødet med karrosseriet giver et indtryk af noget mægtigt og dyrisk. Med den lange motorhjelm, den skrånende bagrude, den korte hæk og de ikoniske tredelte baglygter mærker man samtidig respekten for bilens rødder, og hvordan det er lykkedes at bygge en bil med moderne teknologi og design, der samtidig rummer den historie og de værdier, der ligger i Mustang-navnet. 

Ikke alle cabrioleter er lige elegante, men her skuffer Ford Mustang heller ikke. Uanset om taget er slået op eller ned, er den ganske enkelt en fryd for øjet, som ægger og inviterer dig til at hoppe ind og køre afsted.

Ford Mustang
Ford Mustang indvendig

Indvendig er Ford Mustang en oplevelse

Hvis du træder ind i det, der kan blive din Ford Mustang, bliver alle dine sanser belønnet, og du føler dig skiftevis som cowboyen, der gør sig til herre over hestekræfter, og som racerkører, der udnytter det intelligente design og den smarte teknologi til det yderste.

Med den særlige accelerationsmåler og muligheden for at lave gearskiftet ved rattet er bilens indre designet omkring føreren, og hver kontakt er lige ved hånden, hvis du da ikke vælger at bruge SYNC 3-systemets muligheder for stemmestyring til at kontrollere din Ford Mustang.

Fords samarbejde med Bang & Olufsen kommer i Mustangen til udtryk med hele 10 højttalere, en woofer og en subwoofer. Med hele 1.000 watt får du en lydoplevelse, der er lige så effektfuld, stærk og fyldig som den bil, du får den i. 

Ford viser med Mustangen, at de har forstået, at design handler om stemninger lige så meget som konkrete designvalg. De lækre lædersæder og det læderbetrukne rat, der også kan varmes op, er nogle af de interiørbeslutninger, der viser denne designfilosofi. Muligheden for at farvelægge sin kørsel med Ambient Lighting-funktionen, så bilen ved mørkekørsel udfyldes af den kulør, som du vælger til at udtrykke dit humør, er dog en oplevelse, der trods sin simplicitet gør et stort indtryk. 

Har du valgt en cabriolet, vælger du samtidig friheden til at mærke vind og vejr endnu mere, og når kalechen er nede, flyder grænserne mellem eksteriør og interiør sammen til den unikke oplevelse, som det er at køre i en Ford Mustang-cabriolet.

Ford Mustang GT

Ford Mustang er også i den nyeste udgave en særlig bil, og det kommer naturligvis også til udtryk i det standardudstyr, der næppe ville være standard i mange andre biler. Få steder finder du adaptiv fartpilot, automatisk klimaanlæg, forlygter og kørelys med LED, opvarmet rat og 19 tommer sorte alufælge som en del af standardpakken, men det gør du selvfølgelig i en Ford Mustang.

Og hvis du har modet til at indrømme, at en Ford Mustangs overdådige standardudstyr ikke er nok til dig, har du stadigvæk mulighed for at give den lidt ekstra. Med markeringsstriber i sort eller hvid, sort tag, 19 tommer blanke alufælge eller en bagspoiler kan udtrykket på din Ford Mustang blive mere sporty og hidsigt, mens du i kabinen kan vælge at opgradere din siddeoplevelse med enten RECARO®-sportssæderne eller klimasæder, der kan varme eller køle efter behov. 

Ford Mustang GT

Mustang GT

Mustang Mach 1

Mustang Mach 1

Ford Mustang Mach 1

Den ikoniske Ford Mustang GT har nu fået selskab af den ligeså ikoniske Ford Mustang Mach 1. Mach 1 er en mere kraftfuld og sportslig udgave af GT. 

De begge tilbyder en seriøs ydeevne fra fra den 5,0-liters V8, men i Mach 1 har man formået at presse lidt ekstra ud. Faktisk er den i stand til at opnå hele 460 hk og et moment på 529 Nm. Med en tid fra 0-100 på 4,4 sekunder, må den siges at være hurtig.

Mach 1 brøler efter behov. Med et nyt kølesystem, præcisionsstyring og et forbedret chassis, sikrer det en oplivende køreoplevelse. Den har et unikt udstødningssystem, som matcher den kompromisløse karakter. Ligesom i Mustang GT har Mach 1 Active Valve Exhaust-teknologi, som lader dig styre lyden. Der kan derved skues op for brølet med Race Track-tilstand eller tones ned Quiet-tilstand. 

Vælg Ford Mustang fordi:

Coupé eller cabriolet. Mustang GT eller Mustang Mach 1. Uanset hvad du vælger, får du ganske enkelt en fantastisk bil. Både udseendet, kabinen og motoren er oplevelser i sig selv og udfordrer standarderne for, hvad man kan forvente af en bil. Køreegenskaberne er uovertrufne, og når du træder ud af bilen, vil du glæde dig til at skulle ud i den igen som et barn til juleaften. Ford Mustang rummer alt fra cowboyen, der skal tæmme hesten, over drengerøvene, der elsker store, larmende motorer, til æstetikeren, der sætter pris på en konstruktion, som er lige dele skønhed og teknisk uovertruffenhed. Ford Mustang skal opleves for både hestekræfternes, skønhedens og historiens skyld. Hvis et ejerskab af en Ford Mustang er indenfor rækkevidde, skylder du dig selv at overveje at gøre den til din. Ikke for vores, Fords eller bilens skyld, men for din egen. Du vil ikke fortryde det. 

Standardudstyr

*Vi tager forbehold for fejl, ændringer og mangler
Mustang GT (Udvalgt standardudstyr)

Adaptiv fartpilot

Automatisk klimaanlæg

12" Digital instrumentering

LED-forlygter og baglygter

LED-kørelys

Opvarmet rat

Lædersæder

6-vejs eljusterbare forsæder

Parkeringssensorer, bag (ikke til Mach 1)

Brembo bremsesystem med 6 stemplet kalibre

Power startknap

Sorte bremsekalibre

19" sorte alufælge

GT kølergrill

GT emblem

4 udstødningsrør m. aktive spjæld

Kølerhjelm med luftintag

Launch Control (kun til manueltgear)

Lane Departure Warning

Mustang Mach 1 (Udvalgt standardudstyr ud over Mustang GT)

19" smedet alufælge

Performance bagspoiler

Grå sidespejle

Indstigningslister med Mach 1 logo

Lædersæder med køling og varme

Unik "White Cue Ball" gearknop

B&O lydsystem med 12 højtalere

Navigation

Collision Mitigation System

MagneRide

Fartpilot

Ikke tågelygter

Ikke parkeringssensor, bag

Ikke adaptiv fartpilot, men fartpilot

Finansierings eksempel
24 mdr. 96 mdr.
{{PickedFinanceOption}}mdr.
0 kr. {{Price}} kr.
{{DownpaymentText}}kr.

Mdl. ydelse fra: {{MonthlyPayment| formatNumber}} kr.

{{ErrorMessage}}
Variabel rente
Fast rente
  • ÅOP:
    {{AAOP | formatNumber({digits: 2})}} %
    Totale omkostninger:
    {{TotalCosts | formatNumber }} kr.
  • Hovedstol
    {{HeadStool | formatNumber}} kr.
    Årlig rente i procent:
    {{Rate | formatNumber({digits: 2})}} %
Bemærk: Dette er en vejledende mdl. ydelse, baseret på generelle værdier! Den endelige pris på en specifik bil kan derfor variere.
Bestil tilbud

Tak, vi har nu modtaget din bil til vurdering og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Tilbage til siden
Bestil prøvetur

Vi vil rigtig gerne give dig og alle vores kunder den absolut bedste oplevelse, når du og de besøger vores butikker. Vi kan derfor være optaget, når du kommer. Hvis du vil undgå ventetid, så kan du med fordel booke en prøvetur her, så vil vi være 100% klar til dig når du ankommer.

Tak for henvendelsen!