Priser fra 230.430 kr.

Ford C-Max: Den ultimative familiebil
der oser af køreglæde

Ford C-Max er og har længe været en af Fords mest populære modeller, og siden lanceringen af den anden generation i 2010 er der da også solgt over 9.000 Ford C-Max- og Grand C-Max-modeller i Danmark.

Med hele seks forskellige motorer at vælge imellem i både Ford C-Max og Grand C-Max er det nemt at få en motorstyrke, der passer til netop dit kørebehov. Alle varianter kommer med seks gear, og er du mere til diesel end benzin – samtidig med at du gerne vil have komforten fra automatgear – kan du med 1.5 TDCi PowerShift-motoren få Fords dobbeltkoblinggearkasse Powershift, der får mest muligt ud af gearkassen. Den stærke, men effektive dieselmotor sikrer fremdriften i bilen og den behagelige køreoplevelse, selv når Ford C-Max er fyldt helt op med familiemedlemmer og bagage. På benzinmotoren vil du opleve en imponerende styrke allerede ved 1.0 EcoBoost-motoren med 100 hestekræfter, men hvis du ved, at du ofte kommer til at køre med tungt læs, kan du vælge en 1.5 EcoBoost-motor med 150 hestekræfter, så du er sikker på, at køreturen glider, som den skal.

Der er netop gode muligheder for en stor oppakning i Ford C-Max, da der i det store bagagerum på 471 liter er plads til lidt af hvert – og lidt til. Slår du bagsæderne ned, får du hele 1723 liter og dermed plads til flyttekasser, IKEA-møbler eller nye havestole fra havecentret. Hvis årsagen til dit behov for ekstra plads er en stor familie, anbefaler vi Grand C-Max, hvor du kan få en tredje sæderække. Med den tredje sæderække kan du få i alt seks passagerer med foruden føreren af bilen. Grand C-Max kan også fås med skydedøre, hvilket bidrager til at gøre adgangen til bilen endnu nemmere. Når børnenes venner fra fod- eller håndboldholdet skal køres til kamp, vil Grand C-Max kunne tage en stor del af både holdet og udstyret med.

Ford C-Max kommer med tre individuelle bagsæder, så du uden problemer kan ændre kabineplads til bagageplads efter behov. Skal der være to velvoksne passagerer på bagsædet, kan du eksempelvis folde det midterste bagsæde væk og lade de yderste sæder skubbes ind mod hinanden, så der er mere plads til passagererne på bagsædet i din Ford C-Max.

Både Trend- og Titanium+-varianterne kommer med masser af standardudstyr, der gør livet nemmere – for eksempel Fords ”Active City Stop”-teknologi, der ved hastigheder under 30 km/t sørger for at bremse automatisk, hvis den registrerer standsede biler på kørebanen foran dig. I den lettere ende er den håndfri bagklap den lille detalje, der gør helheden meget nemmere, når du bakser med indkøbsposer, pusletasker, haveudstyr og nemt kan åbne og lukke til bagagerummet med et vift under kofangeren med den ene fod. Dertil kommer den lange liste af ekstraudstyr til både Ford C-Max og Grand C-Max, der sikrer, at du får lige den bil, som du har lyst til og behov for. 

De 5 bedste grunde til at vælge Ford C-Max er:

  • Stærk motor
  • Fine køreegenskaber med både diesel- og benzinmotor
  • Lavt støjniveau
  • Stort udvalg af ekstra udstyr
  • Rummelig bil med plads til hele familien

Km/l: 11,9-17,5 | CO2: 150-195 | Energimærke: C-A

Brændstoftal og CO2 er baseret på WLTP. Som følge af WLTP er brændstofforbruget og CO2-udledning varierende for hver enkelt variant, og påvirkes af det individuelle tilvalg af ekstraudstyr.

VIS PRISLISTE

Book en Ford C-Max ekspert

Med VestergaardYOU, kan du book en af vores eksperter hos os eller hjemme hos dig selv.

Sikkerhed i Ford C-Max

I en familiebil er sikkerhed vigtigt. Derfor er både Ford C-Max og Grand C-Max udstyret med et system, der kontakter alarmcentralen helt af sig selv og sender dine GPS-koordinater, så man kan rykke ud med det samme. Systemet aktiveres automatisk, hvis airbaggen udløses eller brændstoftilførslen bliver afbrudt, så hjælpen kan komme frem, selv hvis du har mistet bevidstheden.

Men den vigtigste form for sikkerhed er hjælpen til at undgå overhovedet at ende i ulykker. Her hjælper Active City Stop-teknologien, der registrerer, hvis der er standsede biler i samme vejbane som dig. Hvis du kommer med en hastighed på under 30 km/t, sørger Active City Stop for at bremse automatisk, hvilket giver en større tryghed i trafikken for ikke bare dig selv, men også andre trafikanter. I Titanium+-varianten har du mulighed for at tilkøbe to niveauer af førerassistance, der blandt andet inkluderer automatisk op- og nedblænding af fjernlysene, samt Lane Keeping Aid og Lane-keeping Alert, hvor du får hjælp til at holde dig på vejbanen og bliver givet tydelige advarsler, hvis du alligevel fraviger.

Systemet bemærker, hvis du er ved at forlade din vejbane, og alarmerer dig både visuelt og med en tydelig vibration i rattet, hvis det skulle være tilfældet.

Har du større børn, der også er interesserede i at køre i din bil, vil du i Ford C-Max og Grand C-Max blive både glad og tryg takket været Ford MyKey-teknologien, der giver mulighed for at kode en nøgle med begrænsninger, så du eksempelvis kan sætte en maksimal hastighed og sørge for, at bilen kun kan køre, hvis alle passagerer bruger sele. Du kan også sætte en maksimal lydstyrke på lydanlægget, så fokus hos de unge bilister er på at køre bil fremfor at skråle med på musikken.

Når hverdagen bliver en leg

Du må ikke lade dig snyde af Ford C-Max’ ydre. Ja, det er en familiebil med plads til det hele, men det er ikke det eneste, man får, når man bliver ejer af en C-Max. I det hævede førersæde i troner du over resten af trafikken, og du får samtidig et superbt udsyn til kørebanen og trafikken. 

Med direkte og velafbalancerede køreegenskaber og en præcis styring er du i både Ford C-Max og Grand C-Max ganske enkelt sikret en god oplevelse i en veldesignet bil med en stram undervogn og lækre detaljer både udenpå og indeni. Motoren er kraftfuld og effektiv, uanset om det er diesel eller benzin, der flyder i dine og bilens årer, og derfor er du som ejer af en Ford C-Max sikret en køreoplevelse, som kan nydes i sig selv – og som giver lyst til ikke at tage den lige vej hjem. 

Ford har lavet C-Max og Grand C-Max med Torque Vectoring Control-systemet, der giver dig og din bil et godt greb på vejen med bedre kontrol over din kørsel. Ved at registrere vejpåvirkninger afbalancerer systemet motor- og bremsekraften på forhjulene for at maksimere grebet på vejen og evnen til til manøvrere selv i skarpe sving og på ujævne veje. Uanset om du har udsigt til veje, der er lige og velplejede eller kurvede og knoldede, vil din Ford C-Max sikre dig god kontrol over bilen og en bedre køreoplevelse. 

Fords innovative Eco Mode-system kan samtidig hjælpe dig med at blive en mere effektiv udgave af dig selv – i hvert fald bag rattet. Ved at måle på, hvordan din kørestil påvirker dit forbrug af benzin eller diesel, gennem input som hastighed, gearskift, opbremsning og længden på dine ture kommer det med intelligente forslag til, hvordan du kan køre mere effektivt og få en bedre brændstoføkonomi til fordel for både klimaet og din pengepung.

Er du klar til en prøvetur?

Bestil en prøvetur i Ford C-Max online, så har vi bilen klar til dig når du ankommer.

Ford C-Max og Aston Martin 

Bilkendere vil ikke undgå at se kendetegnene på Ford C-Max i det lys, at Aston Martin var en del af Ford-koncernen fra 1994 til 2007, da fronten bærer tydeligt præg af designet fra den britiske luksusbil. Det får Ford C-Max til at fremstå mere strømlinet, sporty og sofistikeret end de tidlige Ford C-Max-modeller og bidrager til at fremhæve det kompakte look på ydersiden på trods af rummeligheden i bilens kabine.

Grillen bidrager til det imponerende førstehåndsindtryk på det, der også er en praktisk hverdagsbil, og den er sammen med de lyse, slanke og moderne for- og tågelygter med til at understrege, at bilen er elegant, uanset hvor du ser den fra. Med lave for- og bagkofangere kobler Ford C-Max det elegante look med et stærkt udtryk fra alle vinkler, der gør det klart, at dette også er en bil med kraft og ydeevne.

Praktisk hverdagsbil med et solidt design

Praktisk hverdagsbil med et solidt design

Ford C Max indvendig

Sådan er Ford C-Max indvendig

Kabinen af Ford C-Max er designet til dig, der både vil have plads og fleksibilitet. Den ekstra højde på kabinen giver meget mere plads i hele bilen og giver dig et godt overblik over både trafik og familie. Samtidig gør den høje indstigningshøjde det nemmere og mere komfortabelt at få placeret mindre børn i deres autostol. Bagagerummet i Ford C-Max er på hele 471 liter, men takket været Ford C-Max’ rummelighed behøver du ikke gå på kompromis med hverken pladsen i bagagerummet eller passagerernes behagelige køreoplevelse. Ford C-Max’ system med tre individuelle bagsæder, der kan tages ud selvstændigt og dermed skabe ekstra plads, er en gave til de situationer, hvor der skal transporteres større mængder end normalt.

På førerpladsen har Ford lavet en hovedrengøring på instrumentbordet i både Ford C-Max og Grand C-Max, hvor en lang række knapper og informationer er blevet samlet i touchskærmen. Det giver et renere og mere enkelt udtryk, der også gør det langt mere overskueligt at finde den funktion, man leder efter. Kabinen i både Ford C-Max og Grand C-Max er effektivt støjisoleret takket været de tykkere sideruder, et bedre motorophæng og en optimeret akustisk isolering mod motorrummet. Det gør det selvsagt mere behageligt for dig selv som fører af bilen, men med en med bedre lydisolering er det samtidig også nemmere for dig at nyde musikken i bilen eller føre samtaler med resten af familien.

På bagsædet er der ikke blot højt til loftet, hvilket giver en god og rummelig køreoplevelse for alle passagerer, men der er samtidig også tænkt på de små detaljer, som gør en lang køretur med hele familien nemmere. Både i Trend og Titanium+ kan du for eksempel tilkøbe integrerede solgardiner, så de lange køreture i sommerferien bliver mere behagelige for poderne. Et andet godt tilvalg for børnefamilierne er flyborde til bagsæderne, så der er bedre mulighed for leg og aktiviteter for børnene under kørslen.

Få en bilvurdering af din brugte bil

Skal din bil indgå i en eventuelt handel? Start med at få en pris på din brugte bil. Det er selvfølgelig helt uforpligtende.

Bilen er allerede ved at blive vurderet eller kunne ikke findes.
Der skal uploades mindst et billede

Tak, vi har nu modtaget din bil til vurdering og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Tilbage til siden

Ford C-Max Trend

Både C-Max og Grand C-Max kommer i basisudgaven Trend med det samme sæt af standardudstyr, der på sikkerhedssiden inkluderer fartpilot med justerbar hastighedsbegrænser og Active City Stop-teknologien, der sikrer automatisk opbremsning under bykørsel. Ford har med standardudstyret også kælet for både den æstetiske sans og din komfort ved at lade både rattet og gearknoppen være læderbetrukket. Du vil som fører af din Ford C-Max eller Grand C-Max Trend altid sidde behageligt, da begge forsæder er opvarmede og førersædet har en manuelt justerbar lændestøtte, der sørger for, at du altid sidder godt. Lændestøtten vil dog især komme til sin ret på længere køreture – du bliver helt sikkert glad for den, når I skal køre på sommerferie. 

Til Ford C-Max finder du en lang liste med muligheder for ekstraudstyr til Trend-varianten. Du kan både købe ekstra hjælp til din kørsel med bakkamera og parkeringssensor samt LED-kørelys og lægge vægt på komforten med muligheden for at opvarme både rattet og forruden – sidstnævnte så du slipper for at stå og skrabe is på vintermorgener. Til samme lejligheder kan du også få integrerede solgardiner til bagsiderne og en programmerbar motor-/kabinevarmer, så du ikke kommer ud til en kold bil. 

 

Ford C-Max trend

Ford C-Max trend

Ford C-Max titanium

Ford C-Max Titanium

Ford C-Max Titanium +

Ligesom i Trend-varianten kommer Titanium+-udgaven af både Ford C-Max og Grand C-Max med det samme standardudstyr. Listen over standardudstyr til Ford C-Max og Grand C-Max Titanium+ er lang, men er ligesom hos Trend velafbalanceret mellem komfort, sikkerhed og det lækre. 

Standardudstyret til Trend er selvfølgelig også standard i Titanium+, og blandt højdepunkterne på det nye standardudstyr for Titanium+-varianten finder du nøglefri døre og start, så du bare kan lade nøglen blive i lommen. Med det automatiske to-zoners klimaanlæg er det slut med at skændes om temperaturen i bilen, og de markante halogenforlygter med LED-kørelys – der tilmed blænder op og ned automatisk – betyder, at du altid har godt udsyn, selvom mørket er faldet på.

Det gode udsyn bliver også sikret i al slags vejr takket været regnsensoren og den opvarmede forrude, der begge er inkluderet. Regnsensoren indstiller automatisk hastigheden på vinduesviskeren, i takt med at regnen af- eller tiltager, så du kan have fokus og opmærksomhed på at køre i stedet for konstant at skulle indstille vinduesviskerne. Fords opvarmede Quickclear-forrude er også til stor hjælp, da du med et enkelt tryk kan varme ruden op til en høj temperatur, hvilket ikke bare afiser foruden og tør vinduesviskerne op, men også fjerner dug, så du er sikret udsyn, lige meget hvilken temperatur der er uden for bilen. 

Vælger du en Ford C-Max eller Grand C-Max Titanium+, er det også nemmere holde din bil ryddet og ordentlig takket været opbevaringsrummet med låg i midterkonsollen foruden den ekstra plads, du får med opbevaringsrummet i loftskonsollen.

De muligheder, du har for ekstraudstyr til en Ford C-Max eller Grand C-Max Titanium+ fremfor en Trend, finder du især i en række pakker, eksempelvis Audiopakke 1, 2 og 3, Førerassistancepakke 1 og 2 og Luksussædepakke 1 og 2. 

I Luksussædepakkerne kan du vælge mellem et 6-vejs el-førersæde i delvist læder eller med fuldt læderindtræk. 

Audiopakke 3 kulminerer med DAB+, så du kan høre alle kanaler, SYNC III-systemet, der integrerer med både Apple CarPlay og Android Auto, 8 tommer touchscreen og 9 Sony-højttalere, der sikrer en eminent lydoplevelse i bilen. 

Førerassistancepakkerne hjælper dig blandt andet med registrering af færdselsskilte, så ingen skiltning bliver overset, BLIS-systemet, som holder øje med dine blinde vinkler, og en aktiv fartpilot, der tilpasser hastigheden efter bilen foran.

Vælg en Ford C-Max og få: 

Vælger du en Ford C-Max eller Grand C-Max, vælger du en bil, der hører til blandt de bedst kørende MPV’er. Det er en oplagt familiebil, hvor du får et fleksibelt, praktisk og komfortabelt indre liv i bilen, men hvor designet og motoren – både diesel- og benzinversionen – sørger for, at det hele ikke kommer til at handle om praktik, og at du også får en oplevelse og glæde ud af at køre i din bil, uanset om der er børn på bagsædet eller ej. Uanset hvilken udgave der skal være din, kommer Ford C-Max og Grand C-Max med et rigt udvalg af standardudstyr, og du vil dertil have mulighed for at tilføje ekstra udstyr fra en lige så lang liste, så du får en bil, der matcher dine ønsker og behov, om så disse er baseret på økonomi, æstetik, sikkerhed eller bilens præstationsevne.  

Standardudstyr

*Vi tager forbehold for fejl, ændringer og mangler
Trend

16" stålfælge

Tågeforlygter

Elbetjente/opvarmede sidespejle i karrosserifarve med indbyggede blinklygter

Karrosserifarvede dørhåndtag

Aircondition

Læderbetrukket rat og gearknop

Fartpilot med justerbar hastighedsbegrænser

Førersæde med manuelt justerbar lændestøtte

Opvarmede forsæder

Radio/CD med 4,2" fareskærm og Ford SYNC med talestyring

Active City Stop

Titanium+ (inkl. Trend)

16" alufælge

Tågeforlygter med kromkrans

Øverste kølergitter med kromkrans og kromlister

Blank pynteliste ved øverste dørkant

Automatisk forlys

Markante halogenforlygter med LED-kørelys

Regnsensor

Mørktonede ruder

2-zoners automatisk klimaanlæg

Radio/CD med 8" touchscreen og Ford SYNC 3 med talestyring

Nøglefri døre og start

Opvarmet forrude

Passagerforsæde med manuelt indstillet lændestøtte og 4-vejs indstilling

Midterkonsol med opbevaringsrum med låg

Loftkonsol med opbevaringsrum

Bakspejl med automatisk nedblænding

Indstigningslamper med LED-lys for og bag

Dørtrinsbeskyttere med Ford logo

Gulvmåtter i velour

Privatleasing af C-MAX | Skarpe leasing priser på C-MAX

Brug for en stor familiebil? Så kan du lige nu privatlease den populære C-Max.

SE PRISER
Finansierings eksempel
24 mdr. 96 mdr.
{{PickedFinanceOption}}mdr.
0 kr. {{Price}} kr.
{{DownpaymentText}}kr.

Mdl. ydelse fra: {{MonthlyPayment| formatNumber}} kr.

{{ErrorMessage}}
Variabel rente
Fast rente
  • ÅOP:
    {{AAOP | formatNumber({digits: 2})}} %
    Totale omkostninger:
    {{TotalCosts | formatNumber }} kr.
  • Hovedstol
    {{HeadStool | formatNumber}} kr.
    Årlig rente i procent:
    {{Rate | formatNumber({digits: 2})}} %
Bemærk: Dette er en vejledende mdl. ydelse, baseret på generelle værdier! Den endelige pris på en specifik bil kan derfor variere.
Bestil tilbud

Tak, vi har nu modtaget din bil til vurdering og vi kontakter dig hurtigst muligt.

Tilbage til siden
Bestil prøvetur

Tak for henvendelsen!