Alfa Romeo Giulia

Giulia testen

"Den appellerer lidt til noget drengerøv, men samtidig ser den usandsynlig godt ud"
Læs testen af Giulia og se videoen nederst på siden.

Alfa Romeo Giulia test og anmeldelse

- SE TEST VIDEOEN NEDERST PÅ SIDEN

Jane: Så blev det tid til at skal prøvekøre en ny bil og denne her gang skal vi prøve en…

Mads: 2,0 benziner med 200 heste og det er alt rigeligt

Jane: Alfa Romeo! Vi har lige været ude og hente den og jeg synes den er hammer-fed.

Mads: Noget af det jeg synes der er exceptionelt lækkert ved den her bil her, det er starten på den. Der er key-less, så når du kommer ind i bilen, så har du nøglen på dig, trykker på bremsen og trykker på start – det spiller altså. Det der Italienske design når det er bedst.

Jane: Vi skal på weekendtur her i eftermiddag, og ligesom vi ikke kan undvære vores vogn, så kan hun (deres datter) jo heller ikke undvære hendes vogn. Så jeg vil prøve at få den pakket i bilen og se hvordan det fungerer. Jeg fandt ud af tidligere, at hvis man trykker 2 gange her, på den meget lækre nøgle der faktisk er til bilen, så går bagagerummet op. Det virkede – det er da for fedt.

Mads: Den har en masse gode køreegenskaber, og det er sådan set det jeg synes der er det fedeste ved den – det er det smil jeg får på læben når jeg kører en tur i den. Hvad der mere er at sige om bilen, det er sådan noget som gode bagsæder, der er mere plads end jeg lige havde regnet med i sådan en bil her. Jeg havde forestillet mig at det bare var en lille en-person bil, men jeg synes også godt at vi kunne have vores ting vi skulle have i den, vi kan have vores barnevogn i den også, hvilket jeg troede vi ikke kunne. Og der er plads til en rimelig stor gut omme bag ved mig også når jeg sidder her.

Jane: Det er faktisk første rigtig tur jeg skal ud og køre i bilen her, jeg har kun lige kørt den ude fra Autohuset Vestergaard og hjem til, så jeg tænker at jeg sådan lige skal prøve at se hvordan det egentlig er at bruge alle de her funktioner bilen faktisk har. Jeg kan se i rattet at jeg har adaptiv fartpilot – okay det er nem, det er bare at trykke på fartpilot og sætte farten og så kører den efter det – det er meget simpelt.

Mads: Interiøret i den, det er generelt superlækkert, der er kælet lidt for detaljerne rund omkring. For eksempel at navigationen her bare kører ud sådan flad og lækkert, i stedet for man kan se det sådan en kasse der sidder på. Der synes jeg det er lykkedes dem meget godt. Hvis man lige skal prøve at høre motoren når den starter…

Mads: Hvis man sætter den i bakgear, kommer der et farvekamera frem med ramme og sådan noget. Drejer jeg på rattet drejer kurven sig også, så man har sådan en rimelig føling med hvor man ender. Det synes jeg er meget lækkert, det gør faktisk at man ikke behøver at sidde og kigge bagud. Omme bag i er der højtaler, automatiske vinduer, USB, blæsere, altså der er sådanset det hele. Det er også blevet en lidt børnevenlig bil kan jeg se, med Isofix i begge sider, og til nogle af de lidt nyere stole kræver det at man kan spænde dem ned bagved og forankre dem, det er der mulighed for i begge sider også. Så det er måske alligevel en familiebil, selvom det ikke ligner det.

Mads: Den appellerer lidt til noget drengerøv, men samtidig ser den usandsynlig godt ud og meget seriøs. Jeg synes det er lykkedes dem rigtig godt med de forlygter der, med LED.

Mads: En kort anmeldelse af bilen; Nu har vi haft den i en uges tid, og det er en superlækker bil at køre rundt i og det får virkelig glæden frem i at køre bil. Altså der er virkelig meget køreglæde om at sidde bag rattet.

Jane: Altså der er ingen tvivl om at det er en vildt lækker bil og køre i, der er meget køreglæde i den. Og når man sætter sig i den, får man bare… jeg får en vild fornemmelse, altså jeg synes den er vildt lækker at køre rundt i.

Mads: Altså den er sjov og den gør mange ting som andre biler ikke gør. Det med at man sidder og får en fed oplevelse ved at sidde og køre bil, skifte gear og høre motoren, altså ting man ikke rigtig tænker på i andre biler. Det eneste jeg sådan lige kan se på den som er en faktor for at den ikke opfylder mine krav, det er volumen, altså at det ikke er en stationcar. Men når man er færdig med at bruge barnevogn og sådan noget, så opfylder den rigeligt fint mine behov for en familiebil.

Jane: Og der er jeg jo en lille bitte smule uenig, jeg tænker at der er jo, og det er også det som jeg har prøvet at filme, der er plads til en barnevogn, der er også plads til en masse opbevaring og bagagerummet er meget større end hvad jeg havde regnet med. Selvfølgelig kunne det være fedt med en stationcar, men jeg synes, det her er også en sedan, jeg synes den rummer enormt god plads og så får man mange andre ting man ikke får ved en stationcar, altså det er en fed bil at køre rundt i og den er på ingen måde klodset at køre rund i. Den ligger helt vildt godt på vejene, så jeg synes det som man får i en stationcar, det kan du bare ikke få i sådan en fed bil som denne her. Så jeg tænker, det ville jeg egentlig ikke være så nervøs for.

Mads: Jeg vil også sige, at jeg havde forestillet mig mere en egoistisk bil og at man fik den fordi det var en lækker Italiensk sportsvogn der faktisk ikke ville kunne opfylde vores krav til en familiebil. Og det blev jeg overrasket over, at det kan den alligevel godt, men den er jo ikke lige så stor som en stationcar jo…

Jane: Jeg tror måske det er første gang, at vi er i en bil hvor vi ikke rigtig mangler noget ekstraudstyr, altså vi har nogle gange snakket om det kunne være fedt hvis der var et skywindow og det kunne være fedt…

Mads: Det glemmer man bare helt, det er bare ikke nødvendigt.

Jane: Lydene i bilen når man for eksempel kører over kanterne osv. det er ikke de der sådan discount lyde, det er egentlig sådan en blød lyd der gør dig opmærksom på du skal passe på her. Det er ikke engang sikkert passagererne ville opdage det. Det er neget behageligt. Og det er også bare lige sådan en ekstra ting man får med. Når man tænder bilen. Hele panelet bliver tændt i skiftende farver. Der er bare ekstra af det hele.

Mads: Der er godt nok blevet gjort noget ud af alle detaljerne, det hele det spiller bare – jeg synes virkelig det er en bil der fungerer 100%.

Jane: Helt enig. Og som jeg også har sagt, folk de vender sig jo om på gaden når man kommer kørende i den. Det er en varm anbefaling. Vi kunne godt bruge den sommeren over – det ville være rigtig fedt. Rigtig fed bil

Mads: Yes!