Få gode råd inden du privatleaser

4 gode råd ved privatleasing

Kigger du på privatleasing af en bil, så vil vi her gøre dig klogere på hvad det indebærer.

Når du skal privatlease en bil, er det en fordel at du på forhånd har en ide om dit kørselsbehov. Du skal nemlig kunne oplyse hvor mange kilometer du vil lave en leasingaftale på. 

Vi har altid et stort udvalg af privatleasingmodeller. Uanset dit behov for bilens størrelse, så vil der være et stort udvalg at vælge mellem. 

SE BILER MED PRIVATLEASING
Oversigt over de 5 gode råd: 

Klik for at læse mere

  1. Variant og behov
  2. Hvad er inklusiv?
  3. Undgå ekstraregninger 
  4. Bindingsperiode 

1. VARIANT OG BEHOV

Når du skal vælge din privatleasingbil, er der flere ting du skal tage stilling til.

Type og udstyr
Først og fremmest skal du have afdækket hvilken type bil, der opfylder dit behov. Når du har fundet typen af bil, er det en god ide at undersøge, hvad er der på markedet. Når du privatleaser en bil, er den billigste løsning at vælge de ”pakker”, der er lavet. Med det mener vi, at det kan være dyrt at tilvælge ekstraudstyr på en privatleasingbil. Derfor er det en fordel at se på de biler, der bliver tilbudt og finde det bedste match.

Kilometer
Derudover skal du også tage stilling til, hvor mange kilometer du kører. Ofte kan du vælge fra 10.000 km om året og op til 50.000 km om året. Det afhænger dog af mærke og model.

Udbetaling vs. månedlig ydelse
Det kan være en fordel at lægge en lidt større udbetaling, for at få en mindre månedlig ydelse. Det kommer dog helt an på din personlige økonomi og holdning til, hvordan du helst vil gøre det. Mange gange kan du nemlig selv vælge om du ønsker en lidt højere udbetaling og en mindre månedlig ydelse, eller om du ønsker en lav udbetaling og en lidt højere månedlig ydelse. Her kan det være en god ide at kigge på totalomkostningerne for perioden, for at få et indblik i differencen på de to valgmuligheder, og hvad der ender med at være den billigste og dyreste løsning.

2. HVAD ER INKLUSIV?

Når du privatleaser en bil, er service og vedligeholdelse en del af den månedlige ydelse. Du skal altså ikke tænke på at finde budget til service af din bil.

Det eneste du betaler udover, er din bilforsikring, grøn ejerafgift, dæk og brændstof. Du skal ofte også betale et afleveringsgebyr, når du afleverer bilen. Hver opmærksom på, hvad der står skrevet i kontrakten og hvad der er en del af den månedlige ydelse.

Helt eksklusivt hos os, har du mulighed for at tilkøbe en vinterhjulsaftale.
For en fast lav pris om måneden og en udbetaling fra 1.000 kr. skal du ikke bekymre dig om vinterhjul til din bil. Med i aftalen er opbevaring af det sæt hjul du ikke har i brug, skift mellem sommer- og vinterhjul. Du ejer hjulene, når de er betalt. Skulle du være uheldig at punkterer, så har du med denne aftale også mulighed for at få repareret dit dæk på et af vores værksteder.

LÆS MERE OM VINTERHJULSAFTALEN

3. UNDGÅ EKSTRAREGNINGER ELLER UNØDVENDIGE OVERRASKELSER

Har du privatleaset en bil på de typiske 36 måneder, så kan det være en god ide at kalkulerer med, der kommer lidt småskrammer og brugsspor på bilen. Derudover kan du med fordel gøre følgende, for at undgå en eventuel ekstraregning:

  • Overhold alle service. Der er ingen grund til ikke at gøre det, da det er en del af din leasingaftale. Det kan derimod være dyrt ikke at overholde dem.
  • Aflevere det, du har fået udleveret; fx alle nøglerne til bilen
  • Anmeld eventuelle skader til dit forsikringsselskab, inden du afleverer din bil
  • Det er super god stil, at bilen er vasket og støvsuget inden du afleverer den retur. Som et gammel ordsprog siger ”Behandle andre, som du også gerne selv vil behandles” – det samme kan siges her ”Aflever bilen, som du selv ønsker at modtage den”.
  • Vær realistisk omkring de antal kilometer, du kører. Kan du i løbet af den periode se, du kommer til at overskride det valgte antal kilometer, så kontakt os hurtigst mulig, så vi kan rette det til. Så er du fri for en sur efterregning for overkørte kilometer.

4. BINDINGSPERIODE

Bindingsperioden for en leasingaftale løber normalt over 36 måneder, men du har som udgangspunkt kun bundet dig af kontrakten i 11 måneder og kan derfor opsige aftalen efter 12 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at den udbetaling du betaler når du leaser din bil, er penge du ikke får igen. Vælger du en bil med en høj udbetaling og ønsker du ikke at have bilen mere end de 11 måneder, så kan det blive en dyr omgang, og der kan eventuelt findes bedre alternativer, som fx korttidsleasing.

Har du ikke behov for en leasingaftale på flere år, men kun i en kortere periode, kan du med fordel benytte dig af korttidsleasing, som typisk starter fra 5 måneder. Dette koncept kalder vi VestergaardGO.

SE VESTERGAARDGO