FØR LEASING 

Hvad skal du tænke over, før du vælger privatleasing?

FØR - FORDELE OG ULEMPER VED VALG AF PRIVATLEASING

Hvad er det egentlig leasing af privatbiler er? Den simple forklaring er, at det er leje af en ny bil over længere tid. I de fleste leasingtilbud, løber aftalen i 3 måneder. Det fungerer sådan, at ejeren af bilen typisk vil være et leasingselskab, de køber bilen og derefter via os, tilbyder leje af bilen til dig som kunde. Leasing kan derfor være ganske smart, hvis du ikke ønsker at bruge din opsparing eller at stifte gæld grundet en finansieringsaftale. Det at du via en privatleasing aftale er lejer af bilen betyder, at du undgår at spekulere på regninger til service og værditab – det overlader du til helt og aldeles til leasingselskabet. 

Lige som ved køb af en bil, forsøger vi naturligvis at skræddersy din leasingaftale så den passer til dit behov. Det kunne eksempelvis være at du ønsker en ”all-inclusive” aftale, der omfatter dæk, alle reparationer, brændstof og forsikring.

Når du privatleaser laves der en udbetaling eller en såkaldt førstegangsydelse. Denne bestemmes ud fra værdien på bilen og dækker eksempelvis leveringsomkostninger og nummerplade. Førstegangsydelsen kan være varierende, men den ligger i de fleste tilfælde på omkring 5.000 – 7.000 kr. Hvis du har en bil i forvejen og du ønsker at denne skal indgå i handlen, kan værdien af din bil, eller en del af denne, bruges til udbetalingen. Vi hjælper naturligvis gerne med salget af din nuværende bil - du kan også nemt og hurtigt få en pris via vores online bilvurdering. 

Men hvordan skelner man mellem om det er privatleasing eller køb, der er den bedste mulighed? 

Privatleasing kan være en god løsning for dig, som:
                             Har behov for, eller ønsker, at skifte bil hvert andet eller tredje år.
                             Ikke ønsker at bøvle med salg og køb af brugte biler.
                             Være fri for at skulle tænke på omkostningerne til service og vedligeholdelse.
                             Kender dit kørselsbehov. 

Finansiering eller køb, er måske en bedre løsning for dig, som:
                             Ønsker at beholde den samme bil i mere end tre år.
                             Er usikker på, hvordan næste år ser ud med hensyn til dit kørselsbehov.
                             Ikke har behov for, eller ønske om, at køre i helt nye biler. 

Er du stadig i tvivl om privatleasing er noget for dig? Så sidder vi klar på telefon, chat og e-mail, fra kl. 09.00 – 22.00, alle ugens dage. 

Ring til os på 63 13 41 40 og få svar på dine spørgsmål eller afklaring på om leasing kan opfylde dine behov.