FORD MUSTANG

Pris fra: 546.220,-

Ønsker du at se eller prøve en Mustang - så er Odense FordStore på det eneste sted på Fyn. 

Stil dit spørgsmål eller få et tilbud på en MUSTANG her

Loading...

FORD MUSTANG

Ønsker du en bil, hvor du decideret får lov til at spille med musklerne, så er den nye Ford Mustang din kommende bedste ven. Bilen er en ærkeamerikansk muskelbil, som har fået en smule europæisk raffinement over sig, hvilket blandt andet opleves ved den forbedrede kabinekvalitet.

Selve bilens design har fået et mere europæisk udseende, men man vil uden tøven stadig fornemme den amerikanske ånd.

For at give den bedst mulige køreoplevelse har man hos Ford udtænkt hvert aspekt af den nye Mustang. Bilens køreegenskaber er forbedret både på vej og bane, selv under de mest udfordrende betingelser. Man har bag rettet givet føreren en komplet kontrol over den måde, bilen køres og håndteres. Du har mulighed for at skifte mellem fire forskellige køretilstande ved blot at trykke på en knap, alt efter hvilken situation du er i: Normal, Sport Plus, Track og Snow/Wet.

Man kan ikke undgå at føle sig lidt som en ægte racerkører, når man sætter sig bag rattet i en Ford Mustang. Du har en masse muligheder for at gøre køreoplevelsen så intens som muligt. Bilen er udstyret med en sportsbetonet accelerationsmåler, der viser informationer om bilens acceleration eller G-kraft. Derudover er der mulighed for gearskift ved rattet. Denne teknologi, som er inspireret af racerbilerne, giver hurtige, problemfri gearskift med fingerspidserne. Monteringen ved rattet gør, at der kan skiftes gear mere effektivt, imens der drejes.

En bil med en Mustangs råstyrke skal selvfølgelig også være sikker at køre i. Hos Ford har man haft stor fokus på at gøre bilen så sikker som muligt.

Da bilen har en tophastighed på op til 250 km/t, er den udstyret med et specialudviklet bremsesystem, som kan få bilen stille og sikkert ned i fart.

Man har derudover udstyret Mustang-modellen med en automatisk nødopkald system, som potentielt kan redde liv. Skulle du komme ud for en ulykke, hvor airbaggen udløses, eller hvor brændstoftilførslen afbrydes, kan bilen ved hjælp af teknologien automatisk ringe til alarmcentralen. Systemet vil endda oplyse alarmcentralen om dine GPS-koordinater, selv hvis du ikke er ved bevidsthed.


En Ford Mustang er for dig, der elsker hestekræfter, og som ønsker utrolig meget bil for pengene. Modellen er en historisk succes, hvilket hurtigt bekræftes, når man sætter sig ind i den.

Byttebil? Få en vurdering af din brugte bil

Vi køber gerne din brugte bil, eller tager den i bytte hvis du ønsker at købe en ny.

VURDER MIN BIL