TEST AF FORD KUGA

Jane og Mads tester og anmelder den smarte SUV fra Ford.

Specifikationer om testbilen

Model: Kuga Vignale 
Motorstørrelse: 1,5 EcoBoost AWD 182 hk.
Serviceintervaller: 1 år / 20.000 km
Km/l: 13,5 km/l




LÆS OM VIDEOEN HER

Jane og Mads både tester og anmelder den smarte SUV fra Ford og de er meget positive

Jane: Vi har lige hentet den her Ford Kuga Vignale ude fra Autohuset Vestergaard som vi skal afprøve den næste uge. Det er en firehjulstrækker med masser af plads, umiddelbart ser den enormt fed ud, foran har den sådan et kæmpe gitter, det ligner sådan en Amerikaner, og så har den nogle rigtig flotte lygter også, og så ser det ud til at være en meget høj bil så den glæder vi os meget til at få afprøvet.

Så er vi på vej til påskefrokost, og Mads skal nu indtaste adressen. Mads: Det var relativt nemt, der var ikke de helt store problemer. Jeg har prøvet det hvor man skulle sige det med stemmen også, og det fungerede også fint, så navigationen synes jeg er perfekt.

Jane: Jeg har fået æren af at sidde ved siden af og umiddelbart har jeg okay med benplads og man sidder dejligt højt oppe. Det er meget lækkert med en høj bil man stiger ind i – man stiger bare direkte ind.

Når vi kører føles det enormt lækkert, der er god udsigt også i forhold til vinduet hvor der er sådan et skywindow, vejret er bare ikke lige til at vi åbner det i dag. Der er automatisk indstilling i forhold til sædet, det er meget lækkert og meget nemt at finde ud af i forhold til hvor jeg gerne vil sidde. Der er læder i rattet hvilket også er meget lækkert.

Mads: Ud over at der også er et rigtig godt anlæg i bilen så er der også tænkt over mange smarte funktioner. For eksempel her ved armlænet – det kan køres frem bare ved at flytte det og det kan selvfølgelig også åbnes. Der er også kopholdere og hvis man har en lidt højere flaske har de også tænkt over det ved at lave sådan et lille modul man kan tage ud, og man kan trække noget hen over så man kan skjule alt sit rod.

Jeg vil lige vise en fed feature der er på den her Kuga. For eksempel deres funktion med at man kan sætte lys nede ved kopholderne og ved dørhåndtaget og rundt omkring i bilen. Du kan skifte og justerer på lysstyrken hvilket er en meget god detalje.

Jane: Det smarte er også, at imens Mads han gør det og jeg kører efter GPS’en, så kan jeg stadig inde på instrumentbrættet se hvor jeg skal køre hen på trods af at han bruger skærmen i midten til en anden funktion.

Mads: Noget der også er smart det er bl.a. at hvis man bare har nøglen på sig og tager bene ind under så åbner bagklappen automatisk, så havde jeg nu stået med en masse grøntsager og det hele, ville jeg have haft svært ved at åbne uden den funktion. Ligger man sæderne ned ligger de fladt hvilket er meget smart.

Vi er faktisk overrasket over hvor meget plads der er i den og det har vi valgt at udnytte ved at tage begge hundene med – så som i kan se er der rigtig meget plads, det er i hvert fald super lækkert.

Jane: Jeg har lige overtaget bilen fra Mads som optager og det er rigtig smart at i stedet for at jeg skal til at indstille sæder og spejle osv. så kan jeg trykke på knap nr. 1 og så har jeg forprogrammeret den til mine indstillinger.

Mads: Både sidespejle, radio, sæde og alle de der indstillinger de er med. Så det er nemmere at komme ind og ud, også for mig når Jane hun har siddet helt fremme, så er det rart knappen sidder ovre i døren så man bare kan trykke på den inden man sætter sig ind. Jane: Nu skal jeg bakke ud her og så kan jeg lige prøve at vise bakkameraet fordi det har faktisk også et meget godt billede af hvordan det ser ud. Selvfølgelig må man ikke stole fuldstændigt på det, men jeg har ikke oplevet andet end at man egentlig godt kan stole blindt på bakkameraet.

Mads: Jeg står lige udenfor lige nu og vil prøve at vise jer hvordan bilen ser ud i aftenlys, med de LED-lygter der er foran og bagved. Den har et rimelig lækkert lygteparti på den og så har den så også lys i sidespejlene her når man åbner.

Når man skal parkere kan man bare trykke på parkeringsknappen og så leder den efter en parkeringsplads og så parkerer den helt af sig selv og man bestemmer selv hastigheden ved at bremse – så nemt er det.

Jane: Alle de her ting som vi begynder at opdage gør at den helt klart får en 5’er. En helt vild lækker bil med god plads og et fedt udtryk. God brændstoføkonomi og støjsvag. Vi har holdt den på 14km pr. liter og det er primært bykørsel vi har kørt, hvilket også er det den er noteret for, så det synes vi egentlig er rimelig godt klaret, det har vi ikke prøvet før hvert fald – altså at kunne holde den inden for grænsen ved bykørsel. Så en lækker bil.