Mulighed for hjemmelevering

+500 biler på lager

Fremragende på Trustpilot 4,3 ud af 5

14 dages fuld returret v. køb online

Dato:

08.12.2023

Emne:

Flere virksomheder skifter over til el

Flere vælger el- fremfor fossilbiler – også blandt erhvervskunderne.

Et stigende antal virksomheder skifter fossilbiler ud med el, og i Østjylland er antallet mere end seksdoblet på tre år. Autohuset Vestergaard har netop leveret otte nye eldrevne varevogne til Risskov Total Maler, der nu udelukkende kører på el.

På blot tre år er andelen af eldrevne erhvervsbiler vokset fra 700 til næsten 5000 blandt virksomhederne i Østjylland. Det viser tal fra Danmarks Statistik. En af de virksomheder, der har droppet diesel-varebilerne og investeret i hele otte spritnye eldrevne varevogne, er Risskov Total Maler.

– At køre på el er noget, mange går meget mere op i – også når der skal vælges maler. Det er fremtiden, og så er det blevet nemmere, fordi der er langt flere lade standere i dag, og fordi bilerne er bedre, fortæller Mahmoud Taha, der er er direktør i Risskov Total Maler, der estimerer at spare omkring 25.000 kroner per bil årligt ved at køre på el.

De otte nye elbiler er af mærket Maxus og model e-Deliver 3, leveret af vores afdeling i Åbyhøj, der åbnede i foråret og dermed blev vores første afdeling i Aarhusområdet. I samarbejde med virksomheden Clever er vi i gang med at etablere lynladere ved udvalgte afdelinger, hvor de vil kunne bruges af alle.